Christinna Pedersen og Joachim Fischer. Foto @ Jeppe Billund/Badmintonbladet

EM 2017: – Mest ambitiøse målsætning nogensinde

Loading

Seedningerne til EM i badminton, der foregår i Kolding kort efter påske, er kommet, og det bekræfter Badminton Danmarks sportschef i, at der er store ambitioner for de danske resultater.

Danmark har med Viktor Axelsen i spidsen fået fire topseedninger og adskillige medaljeseedninger til det kommende EM. Det understøtter en målsætning, der forventer mange medaljer.

– Seedningen viser, hvor stærkt Danmark står i europæisk badminton i øjeblikket. Vi har en målsætning på 15-18 medaljepoint (3 point for guld, 2 point for sølv, 1 point for bronze), og det vil svare til, at Danmark tager procent af alle medaljerne til EM. Det er en ambitiøs målsætning og den højeste nogensinde til et EM, fortæller sportschef i Badminton Danmark, Jens Meibom til badminton.dk.

Danmark har tradition for at vinde mange medaljer ved EM. Typisk er danskerne rejst hjem med 3-4 guldmedaljer, og endnu flere podiepladser. Særligt de unge spilleres medaljejagt vil Jens Meibom holde ekstra øje med.

– Vi tror på, at vi kan opnå målsætningen, også selvom vi må undvære Jan Ø. Jørgensen på grund af hans skade i hælen. Jeg ser frem til at følge de danske spillere, og især de yngre spillere, som ved dette mesterskab har mulighed for at være med helt fremme og spille om medaljer lørdag og søndag – det bliver spændende, Jens Meibom.

Se hele lodtrækning herunder:

Læs også

EM: Viktor Axelsen afværgede sætbolde i åbningskampen

Der var ingen slinger i valsen for de danske herresingler ved EM i Kolding. Den …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.