Til Romanian International er der tre danskere med: Peter Correll, Mai Surrow og Jeppe Ludvigsen.
Peter Correll er med i herresinglekvalifikationen og møder i første runde romæneren Mircea Vasiu. Der er dog mange med i kvalifikationen og der skal derfor hele tre sejre til før Correll kan booke sin plads i hovedturneringen.
Mai og Jeppe i mix
Mai Surrow og Jeppe Ludvigsen er med i hovedturneringen, og skal i første kamp møde et par fra kvalifikationen. Mai og Jeppe er i den nederste del af lodtrækningen og vil derfor rende ind i det andetseedede par. Dette ville de potentielt møde i kvartfinalen.
Torsdag spilles der kvalifikation, og så starter hovedturneringen fredag.