“Forskellen på badminton i øst og vest Danmark” • et indlæg fra Holstebro!

Loading


Holstebro har 37.000 indbyggere – større end Slagelse, Holbæk, Hillerød, Taastrup og Solrød Strand!

For de ældste er badminton under pres i Holstebro, mens det ser ret lyst ud i ungdommen.

Først Pouls indlæg om de ældre. Længere nede mere om de øvrige generationer!

Poul Gohr Lauridsen fra Holstebro skriver…..

“I 2015 var jeg med i en gruppe af badminton fanatikere, der som led i et projekt fra Badminton Danmark og DGI skulle fremme badminton i gruppen 60+. Jeg tror det hed ”En sport for livet” ?

Vi havde et par møder rundt i Danmark, før jeg måtte opgive projektet. Jeg kunne ikke sige at min kone forstod mig ikke, men mine ”medspillere” på holdet forstod mig ikke.

Det vil sige at forskellen mellem sjællændere og jyder var for stor. Det skal forstås sådan at Sjællændere slet ikke kunne forstå hvor få spillere og hvor lavt niveauet var i Vestjylland.

I Holstebro Badminton Klub hvor jeg har spillet i 56 år uden ophold er vi p.t. ca. 20 spillere i 60+ gruppen som spiller mandag og onsdag formiddag.


Udover antallet som afviger fra mange store klubber på Sjælland er også niveauet betragtelig lavere da ingen udover 2 spillere, som har spillet serie 3, aldrig har spillet en turneringskamp og niveauet er derfor generelt helt klart på motionist / havebadminton niveau.

Ovenstående skal absolut ikke betragtes som noget negativt, men med håbet om at få sjællændere til mere generelt at forstå hvorfor vi f.eks. ikke kan lave store stævner i flere kategorier og styrker. Vi kan kun lave interne hyggestævner da ingen spillere vil med til stævner hvor niveauet er ukendt (for højt).

I mange af de store klubber på Sjælland har de også mulighed for at lave stævner med andre klubber da mange klubber har ældre spillere der tidligere var divisionsspillere og dermed vant til konkurrence på højt niveau.

Hvad kan man gøre ved problemet?

Jeg har svært ved at se at man kan gøre noget ved det. Niveauet og traditionen er simpelthen bare forskellig og vi kan ikke bare stampe gamle turneringsspillere op af jorden, for de er her simpelthen ikke.

Vi skal i vest Danmark, efter min mening, koncentrere os om og forsøge at fastholde antallet af spillere og gerne øge dette, hvor svært det end er.

Vi har så længe Holstebro Kommune vil, særdeles gode forhold til badminton i vores gamle rundbuehal Holstebro Badminton hal, bedre kendt under navnet ”Juniorhallen” som godt nok er fra 1939 men i rigtig fin stand, men dette er en helt anden historie.


En debat oplæg fra en rigtig badminton fanatiker der ikke kan undvære spillet / sporten på trods af at skulle leve med en uhelbredelig knoglemarvskræft (Myelomatose) lige som vores gamle stopper på fodboldlandsholdet René Henriksen gør. Dette er også en helt anden historie. Man får samlet mange når man er 70+, dejligt !”

Poul Gohr Lauridsen, Holstebro


Det er trist at høre sådan en historie, hvor badminton for de ældre spillergrupper er trængt – og under pres af bla padel.

Men der er også en positiv historie at fortælle……

Klubbens senioransvarlig, Søren Winther fortæller på denne regnfulde onsdag formiddag, at det efter en del mørke år ser noget lysere ud for gruppen over 18 år. De har fået genetableret en ugentlig træning, bla ved at invitere de unge, og fået stoppet spillerflytninger til omkringliggende klubber – Mejdal og Struer.

Heine, der er ansvarlig for ungdom, fortæller om en afdeling med ca 130 medlemmer.
“Der er bredde”, siger han, “ingen elite!”.

“Vi lavede for nogle år siden et tilbud om badminton for alle om fredagen kl 19.00-21.00, som hurtigt blev en succes. Her kommer alle og spiller frit med hinanden, og et par frivillige holder opsyn”.

Heine fortæller, at det går ok med at få trænere og frivillige, og på trods af konkurrence fra fodbold og håndbold, så vokser ungdomsafdelingen løbende. Han oplever ikke rigtig padel som en konkurrent blandt de unge.


Bredde er nødvendig for at producere elite. Uden bredde ingen elite.

Af den grund er det også af afgørende vigtighed, at vi skaber mulighed for badminton og bredde overalt i vores Dronningerige (😉)!

I vores lands bestræbelse på også fortsat at være blandt verdenseliten er alle klubber vigtige!

Kim Astrup kommer oprindeligt fra Videbæk. En by vest for Herning og syd for Holstebro. Havde der dengang ikke været en klub i den by, var Kim måske begyndt på fodbold som så mange andre, og var aldrig blevet en af verdens bedste doublespillere med speciale i forbanespillet.


Tak for din interesse 🙏🏻❤️

Badmintonbladet 🇩🇰 Per Damkjær Juhl

Læs også

Vi sad i klublokalet før holdkampen mod KBK København 4 i Danmarksserien lørdag den 7. december…..

Steffen Lejre peptalkede…..det gør han hver gang! Og han gør det godt. Med patos, livserfaring …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.