GÆSTEOPTRÆDEN • NUTID OG FORTID!

Gæsteoptræden i holdkamprunde no II på min lille klubs danmarksseriehold……forhåbentlig!

Jeg har selvfølgelig benyttet anledningen til at skrive lidt og forsøge at finde min debut i Danmarksserien. 

Det er mange år siden. I en noget anderledes verden. Lang tid før de fleste af mine modstandere og holdkammerater i dag blev født! 

“At some point in your childhood, you and your friends went outside to play for the last time, and nobody knew it”

 …….eller vi fortsatte med at lege i på banerne¯\_(ツ)_/¯

                                            ◾️                                

40 ÅR

I sæsonen 1983-1984 fik jeg debut på Kolding Badminton Klubs førstehold i Danmarksserien. 18 år gammel. I mixeddouble med Gitte Nierhoff, storesøster til bomberen Jens Peter Nierhoff, og herredouble med Frands Hollænder. 

Forøvrigt…..JP gik i min folkeskole og på årgang med min mellemste storesøster. Mor Nierhoff var i mange år min holdleder, og far Nierhoff var “min” forstander på handelsskolen. 

Gitte var utrolig tålmodig og overbærende dengang, for mix var ganske enkelt langt fra min spidskompetence. Først i 2022-2023 synes jeg selv, at jeg har fået sån’ nogenlunde fat i dette komplicerede spil. 

Året efter, i 1984-1985 fik jeg min mellemste storesøster Helle som mixmakker og i sæson 1985-1986 var vi 1. mix på holdet. Og vi vandt kampe!😉

Frands Hollænder var flyttet til Aarhus, i en periode tilknyttet Vejby Risskov, og min nye makker i herredouble var blandt andet Jørgen Kuhrt som 1. HD. 

Nu er der så gået 40 år! 

FYRRE! Hvor blev de lige af? 

Dengang i min debut var der én 1. division, én 2. division, to 3. divisioner (øst og vest) og fire DS-puljer, som ikke var opdelt i geografiske zoner. Alle med 10 hold. 

                                            ◾️                                

VI REJSTE LANGT FOR AT SPILLE

I 1985-1986 var jeg med Kolding BK i pulje med Tåstrup, Vordingborg (min nuværende klub), Nykøbing Falster, Brønshøj, Allinge, Ringsted, Rønne, Birkerød og Østfalster. Dengang bestod alle puljer som nævnt af 10 hold. Uden slutspil.

Vi rejste en hel del på kryds og tværs, i bil og bus, meget ofte med tog, færger og endda fly ved kampene på Bornholm. DBF (nu Badminton Danmark) gav dengang rejsetilskud. Kampene på klippeøen tog inklusiv transport 24-30 timer! Fra lørdag morgen til søndag middag. 

Vi var unge og uden børn. Veteraner var der ikke mange af….slet ikke i min nuværende aldersgruppe. De sad hjemme i lænestolen. 

                                            ◾️                                

KLUBSKIFTE

I 1994 flyttede jeg efter 20 år i KBK til Viby og spillede en halv sæson i 2. division (tror det blev til 4-5 holdkampe og én sejr!) og på Viby2, men kun 2 sæsoner, før jeg flyttede over til kæresten i postnummer 2000 og indmeldelse i BK Smash ved Valby Bakke, derefter Næstved i 2003, Vordingborg 2004 , Værløse 2009-2011 og tilbage i Vordingborg – og indimellem også 10-12 år, fra 1996 i Red Star Mulhouse i Alsace, Frankrig. 

40 år er der gået – og fyldt med kampe, spillere, timer i omklædningen (med en øl i hånden), snakke, kærester, fester…..oplevelser. 

                                            ◾️                                

MASSER AF MINDER, GLIMTVIS ELLER HELT TYDELIGE, OG HISTORIER

I dag kunne jeg nøjes med én mix, anden mixen, mens Kim Sylow spillede herredoublen. Det tillader de nye regler. Tak. Jeg havde bestemt ikke luft til to kampe. 

Forøvrigt – i 1985-1986 spillede jeg for KBK mod Østfalster, hvor omtalte Kim Sylow var på. Vi mødte dog ikke hinanden på banen. Kampen husker jeg overhovedet ikke. 

40 år er der gået, og i dag klart den ældste i dagens DS-kamp mellem VBK1 og Solrød Strand 5. 

                                            ◾️                                

DEN LILLE KLUB

Vi har mange helt og delvist skadede spillere i VBK og spillerpuljen er tynd. Sådan er det i den ydre provins, hvor en del ikke spiller lokalt, men gerne rejser 30-60 minutter hver vej flere gange i ugen for at spille i en anden klub end den lokale. 

I “mit” område kan jeg tælle i hvert fald en håndfuld unge spillere i alderen 16-22 år, der har fravalgt det lokale og bruger tid på transport til en anden, og ofte større klub. 

Jeg begræder det ofte. Synes det er ærgerligt. 

For spørgsmålet er jo, om det er det værd – at fravælge det lokale til fordel for en klub længere væk? 

I VBK kunne vi have haft et rigtig stærkt førstehold, måske endda et hold i 3. division, hvis de lokale blev i det lokale, og med garanti et andethold i en højere række end den nuværende – OG ikke mindst, måske vigtigst af alt, en bedre, sjovere og mere interessant træning, en bredere trup med større udfordringer – og et bedre miljø, på og udenfor banerne, og nok også flere fester! En mere dynamisk klub. 

Jeg kommer aldrig rigtig til at forstå de prioriteringer, der gør, at lokale fravælger det lokale, især når den enkeltes spillerpotentiale ikke rigtig er til topeliten, eller rækker væsentligt længere end til niveauet i det lokale. 

Er det forældreambitioner og forældres manglende lyst til at sige til deres afkom: “hør her, du skal altså spille i den lokale klub, fordi…” ……argumenterne er mange. 

                                            ◾️                                

AMBITIONER

Nok om det. 

Min tid er ved at være forbi. Eller er forbi på det niveau. Eller burde være det! 

Store ambitioner på den grønne rektangel har aldrig været mit sigte. For mig har sammenholdet betydet mest. Sammenhold og omgang med mennesker jeg kunne nå på en cykel udenfor træningstiden.  

Topeliten var helt uden for rækkevidde. Måske kunne jeg være blevet en stabil divisionsspiller, men altså…..who cares?, jeg gør ikke! Jeg har haft masser af gode oplevelser alligevel. Er det ikke mindst lige så vigtigt? 

På det her niveau har vi kunnet feste og drikke uden bekymringer om form. Vi har kunnet springe en eller flere træninger over. Vi har kunnet trække på skulderen over et nederlag. Badminton har været vigtig, men ikke SÅ vigtig, i hvert fald ikke resultat-, rangliste- og ambitionsmæssigt. 

Gad vide hvordan mit liv havde formet sig, hvis ikke jeg haft denne sport – og holdt den i live gennem alle de år. 

I de svære perioder, og dem har der været en del af, har badminton, træningen, vennerne og samværet været lyspunktet, som har holdt mig oppe. 

I de gode perioder har tingene jo bare flasket sig. 

                                            ◾️                                

“Sport er historier. Små historier. En lille iscenesat leg, der alligevel får et fragment af virkeligheden til at stå skarpere frem. Sporten er en uvirkelig virkelighed. Leg og blodig alvor på samme tid. Det er sportens kerne og dens evige værdi.“  Mads Graves Pedersen

Efter dagens holdkamp drak vi øl i omklædningen, og Steen og jeg tog til 90 års fest i Nykøbing Falster. 

En god dag! Det må gerne blive ved sådan! 

…..dagens holdkamp?
12-1 til VBK1 over Solrød Strand 5. Vi mødte et meget ungt hold fra Solrød. 

Badmintonbladet 🇩🇰🙏🏻❤️ Per Damkjær Juhl