Irina Andersen vandt en flot sejr. Foto @ Rico Dahl

Gentofte holder fast i 1. pladsen trods første pointtab

Femte runde af 1. division er nu ovre, og det blev uden de store ændringer i stillingen. Således er det stadig Gentofte og Solrød 2 der ligger i front, dog skarpt forfulgt af KMB og Aalbrog Triton. Højbjerg 2 og Hvidovre ligger stadig i bunden.

Det var dog også runden hvor Gentofte for første gang i sæsonen tabte point, dog var det muligvis grundet en skade. I bunden var der også tæt kamp, hvor Skovshoved lige akurat fik nappet to point mod Hvidovre.

Seneste resultater

TidHjemmeholdUdeholdSpillestedResultat
ma 26‑11‑2018 19:00Højbjerg 2Greve 2Højbjerg Badmintonhal12-1
ma 26‑11‑2018 18:30Værløse 2Solrød Strand 2Værløsehallerne3-10
ma 26‑11‑2018 18:30LanghøjAalborg TritonLanghøj Hallen9-4

KMB2010 – Højbjerg 2
KMB fik hentet tre vigtige point, der meget vel kan betyde at holdet fra Amager kan holde sig fra bundstriden. Højbjerg derimod må nok forberede sig på at der skal snart nogle flere point på kontoen, hvis ikke de skal retur til 2. division.

KMB startede kampen godt, og var foran 3-1 efter mixeddoublerne og damesinglerne, og først i 3. herresingle kom Højbjerg på tavlen igen. 4. herresingle blev også vundet af Højbjerg, men med kun en damedouble og herredouble yderligere, forblev det ved fem sejre, og dermed ingen point.

Skovshoved 2 – Hvidovre
Begge hold havde inden kampen hårdt brug for point. Hvidovre startede markant bedst, og var foran 3-1 efter de første fire kampe. Efter herresinglerne var det dog Skovshoved der var bedst, da Hvidovre ikke formåede at vinde en eneste.
1. damedouble vandt Skovshoved også, selvom Hvidovre havde haft matchbold i andet sæt. Men Sara Ortvang og Claudia Paredes fik alligevel vendt kampen til sejr. Med stillinge 6-3 fik Hvidovre alligevel hentet noget med hjem, da 2. damedouble og to af herredoublerne blev vundet af holdet fra vestegnen.

Værløse 2 – Solrød Strand 2
Værløse tog hjemme mod Solrød og her blev det en lidt speciel kamp. Solrød vandt 9-4, men alle de fire kampe som Værløse vandt var herresingler, hvoraf tre af dem var i tre sæt. I de andre kampe var det kun tre af kampene som endte i tre sæt, og Solrød tog dermed en sikker sejr i det nordsjællandske.

Gentofte – Aalborg Triton
Topopgøret mellem Gentofte og Aalborg Triton startede med at det lignede endnu en tre-points sejr til Gentofte. En skade til Joel Eipe satte dog en stopper for Gentofte, da han således tabte to kampe.
7-6 sluttede kampen, og Gentofte holder dermed fast i førstepladsen i 1. division.

Med KMB’s sejr ligger Aalborg Triton og KMB nu side om side med ni point, hvor det nu nok er sikkert at netop de to er dem der skal kæmpe om den sidste plads i ligakvalifikationen, da 2. hold ikke kan deltage.

De næste kampe spilles om ca. to uger.

Kommende kampe

TidHjemmeholdUdeholdSpillested
ti 04‑12‑2018 19:00KMB2010LillerødKMB-Hallen
lø 08‑12‑2018 13:00Solrød Strand 2LanghøjSolrød Idrætscenter Hal A 1-3
lø 08‑12‑2018 15:30Aalborg TritonVærløse 2Vester Mariendal Skole
lø 08‑12‑2018 13:00LillerødHøjbjerg 2Lillerød-Hallerne, Hal 1 4-4
lø 08‑12‑2018 16:00Greve 2KMB2010Greve Idræts Center hal 2

Læs også

Gentofte vendte truende nederlag til sejr

Gentofte vendte her til aften et truende nederlag til sejr i Golden Set i Badmintonligaens …