Historien om en VM bluse…..

Loading

Drømmen om en VM bluse……

……….som desværre ikke blev til noget!

Jeg skrev til pensionerede reklametegner Bo søndag den 31. juli 2022. 

Vi havde tidligere arbejdet sammen i 2016, hvor han designede logoet til Team Storstrøm – et træningsfællesskab for Lolland, Falster og Sydsjælland 2016-2022, og i 2019, hvor han redesignede og opfriskede logoet til Badmintonbladet, efter at jeg havde overtaget bladet. 


Kl 13.22 sendte jeg en sms:

“Hej Bo!

Jeg vil spørge, om du vil lave en designopgave til mig?

Jeg har indgået et samarbejde med Racket Group, der fører bla Forza og Victor. De sponserer samtidig Badminton Danmark. 

Den 21.-27. august 2023 skal VM afholdes i Royal Arena i KBH. 

Jeg har møde med Racket Group i september og har den ide at ville foreslå dem en tshirt med deres logo i kombi med VM. 

Jeg tænker noget med “WC” (World Championships), “CPH”, dato/år og måske en silhouet af KBH, det danske flag. 

Har du lyst?”

Bo svarede hurtigt retur – kl 14.01. 

Jeg elsker, når mennesker handler hurtigt. Bliver ret hurtigt utålmodig, når noget brænder i mig. 

Bo spurgte, hvad jeg forestillede mig. Jo, en skyline af KBH. Med genkendelige silhouetter af vigtige bygninger eller bygningsværker, som forbindes med vores Dronningestad. 

“Sagtens”, svarede han…. “Jeg kigger på det!” Sådan er han. Ikke så meget pjat der. 

Den 5. september havde jeg to udkast til logoer med til et møde i Racket Group i Hvidovre. Printet ud i stort format – ca 100 cm x 100 cm, både figurerende på en tshirt og for sig selv. 

RG var ret interesserede. Imponeret også, vil jeg mene. Kan jeg godt forstå. Designet (førsteudgaven) fra Bo til en VM bluse var ret flot. Den nyeste udgave er ret lækker – hvis du spørger mig, men bedøm selv!

I den efterfølgende proces blev enkelte elementer i skylinen af CPH udskiftet. Operaen så lidt tung ud, synes jeg, og blev erstattet af en havnebro med cyklister og gående. Royal Arena blev tegnet ind med bogstaver, og Den Lille Havfrue blev udskiftet med en Dronningekrone pga risiko for sagsanlæg. DLH er et beskyttet varemærke. 

Det nye logo med skylinen på ryggen indeholdt følgende elementer, fra venstre mod højre med deres symbolske værdi:

•Christiansborg – demokrati.

•Royal Arena – med navnet påført, i håb om at Royal Unibrew måske ville støtte med beløb til godgørende formål. Jeg har efterfølgende skrevet til dem og medsendt logoerne – men aldrig fået noget svar retur!

•Marmor kirken – kristendom. 

•Cykel- og gangbro over vandet/havneløbet – vi et gående og cyklende folk, der tænker på miljø. Vandet omgiver vores Dronningerige. Vi er en søfartsnation. 

•Københavns Rådhus – nærdemokrati og åbenhed. 

•Rundetårn – den videnskabelige tænkning. 

Herunder…..

•Dronningekronen – symbolet på vores konstitution – monarkiet, og underforstået stabilitet, kontinuitet og at monarki med nedarvede privilegier og demokrati ikke er modsætninger.  

Brystlogoet

Nu var ideen og bolden givet videre til RG, der ville undersøge, om de kunne få tilladelse til at lave en VM bluse. 

Kort før jul 2022 meddelte RG, at det ikke kunne lade sig gøre at lave en VM bluse med dem. YY Yonex er hovedsponsor for VM og har rettighederne, så en VM bluse med FZ Forza og/eller Victor var udelukket. 

Desuden – hvis man skulle have en lavet en VM bluse i samarbejde med YY Yonex og BWF skulle man være meget tidligere ude! Ikke “kun” ét år i forvejen. Nok mere 2! De to nævnte organisationer rykker ikke så hurtigt. 

Den 16. december ringede jeg til YY i Danmark uden at fornemme den store begejstring, og  sendte dem efterfølgende som aftalt logoerne i mail. Hørte aldrig fra dem sidenhen. Intet. 

Badminton Danmark sagde i januar 2023, at de ville give ideen videre til Wonderfull Copenhagen, men her, 2-3 måneder senere, er der intet nyt sket i den retning. 

I fodbold er bluser et kæmpe fænomen – og indtjeningsgrundlag. Sikkert også i andre sportsgrene – amerikansk basketball. 

I badminton har jeg endnu aldrig set en kommerciel “turneringsbluse”. Det kan have været tilfælde, men særlig udbredt er fænomenet ikke. 

Tanken med min VM bluse var, at overskuddet fra salget skulle gå til godgørende formål. Der skulle ikke være nogen, der skulle tjene på blusen. Derfor kom der også til at stå Royal Arena på logoet i håbet om, at Royal Unibrew ville støtte projektet. 

Jeg har også i januar 2023 skrevet til Royal Unibrew om VM i “deres” arena og medsendt logoerne. Intet svar modtaget. Igen intet. 


Hvad er min lære af det her?

Endnu engang – badminton står stille, er langsom og følger ikke med udviklingen, er super dårlig til at promovere sig og komme ud til nye tilhængere. Eller til eksisterende! 

At badminton er styret af personer og organisationer, som tænker langsomt og gammeldags. 

Jeg synes, det er en skam! 

Eller også var ideen med en VM bluse bare ikke så god, som jeg bildte mig ind! ¯\_(ツ)_/¯


Stor tak til Kristian fra Badminton Danmark for din hjælp – og ikke mindst billetterne til Bo! 

We don’t stop playing because we grow old. We grow old because we stop playing. 

Badmintonbladet 🇩🇰👑 Per Damkjær Juhl

Læs også

DRAMA – I Sjællandsserien kæmper 4 klubber fra Sydsjælland, Lolland og Falster om oprykning til Danmarksserien!

4 lokale klubber er i en intens og tæt kamp om at komme i Danmarksserien…. …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.