Holdkampe er manifestationen af klubånd.

Det er kernen i en rigtig klub. At spille holdkampe, at være på holdet, at være en del af holdet, at udfordre sig selv, opleve de andres opbakning og selv give.

Dobbelt hjemmekamp i Vordingborghallen. Den gamle hal fra 1951, som vi værner om og ønsker at kommunen ofrer lidt opmærksomhed på. Gulvet er slidt. Ja faktisk trænger den til en kraftig renovering. Ifølge kommunens nylige facilitetsanalyse vil det koste 10-12 millioner. Selv vurderer vi, at 2-3 millioner er tilstrækkelig til vores behov, og har indsendt vores udførlige kommentar. Vi frygter en nedrivning og en tvangsflytning.

Nå, men det her skulle handle om fjerbold og holdkamp.

Klubbens førstehold i Danmarksserien tabte i første runde 8-5 på udebane i den skønne hal med de bløde, grønne baner i Værløse. En holdkamp præget af utallige tætte tresæts kampe.

VBK2 i Serie 1 vandt i første runde 7-6 på udebane i den lave hal i Herlufsholm i kraft af sejre i de 7 rene herrekampe. 0-4 / 4-4 / 4-6 / 7-6.

I denne sæson har VBK fået mere ung energi i form af Nicklas Rygaard fra Nykøbing F og Mathias Nielsen fra Greve/Ønslev-Eskildstrup. Begge hold har en god balance mellem unge spillere med masser af potentiale og badmintonår foran sig, og garvede (hel- og halvgamle) spillere, hvoraf de fleste er fra 4760 egnen og bærere af klubånd i højeste potens.

VBK er kommet langt siden sæson 2014-2015, hvor førsteholdet til en kamp havde en gennemsnitsalder på 43 år.

Det kedelige aspekt af tilgangen af unge mennesker til klubben er, at det har svækket de sydligere liggende klubber, som i forvejen kæmper med lignende problemer som VBK – nedgang i medlemmer og nedgang i antallet af unge i befolkningen.

VBK1 tabte knebent 8-5 til Skovshoved4. Bo Rafn og Line Poulsen manglede på holdet. Det er ærgerligt at have en fornemmelse af, i de første to kampe at have mødt to mulige tophold. Samt at have mødt hold fra storkøbenhavnske storklubber, der råder over et langt bredere spillermateriale end tilfældet er i vores yderligtliggende provins. Ikke at jeg mener, at vi “herude” skal begunstiges på nogen måder – vi er vant til at klare os selv, men det betyder nok noget mere i disse tider for et hårdt ramt område som vores at have et hold i en division end for en storklub med et fjerde hold i Danmarksserien.

Jeg tror, at det for vores sport er mere sundt, altså bedre, med decentralisering end få storklubber med mange hold. Trods alt viser historien, at en del talenter og stjerner fødes på “landet”. Så hvis “landet” uddør – altså at de små klubber i yderkanterne uddør, så går vi måske glip af mange mulige topspillere. Sydsjælland, Lolland og Falster har en kvart million indbyggere. Har vores sport råd til at se bort fra denne talentmasse?

Efter at have overværet dagens dyst er jeg fortsat, her 6 timer efter afslutning og påvirket af fest, mad og godt selskab, imponeret over det høje niveau. Der var utallige flotte kampe med mange delikatesser.

VBK2 vandt 11-2 over Køge2. Men det klare resultat dækker over mange lige kampe.

Begge kampe blev spillet samtidig i vores store 6 baners hal med den larmende akustik, mens solen stod på den blå himmel, vandet var blikstille, Anders Antonsen tabte semifinalen ved China Open 2019 og Rosenfeldt Gods havde traktor veteran træf kun 2 km herfra.

Jeg oplevede den fedeste stemning i mine 10 år i klubben – tak til alle tilskuere, de vildeste linieafgørelser, diskussioner over nettet, nogle meget forskellige trænerpersonligheder og ikke mindst, senere i klublokalet, en uhørt, efter min mening, musikalsk ligestilling mellem Prince og Jimmy Sommerville, fremført af min formand.

Det er over midnat. Jeg var indendørs i den store hal ca fra kl 13.15 til kl 23.35. Jeg cyklede hjem fra minifesten, efter en dejlig tre retters menu og nogle alkoholiske genstande, gennem den kølige, tågebelagte og stille skov til Det Hvide Hus nær havet. Endnu en dag tilbragt i den dejlige sport, der fortsat beriger mit liv. Hver gang er det på en og samme tid både den samme oplevelse, en såkaldt rutine inklusiv masser af traditioner og “sådan plejer vi at gøre” og nye indtryk, nye oplevelser, nye erfaringer og nye erkendelser. Gid det må blive ved sådan i mange år fremover.