BadmintonBladet flest nyheder om badminton
Niels Jørgensen, der er Indonesien kender fortæller…….
Det bliver i familien – Djarums langsomme udfasning af Indonesisk Badminton
I årtier har indonesisk badminton været sponseret af en af Indonesiens største virksomheder.
Djarum blev grundlagt i 1952 af den etniske kineser Oei Wie Gwans i den central javanesiske by Kudus. I begyndelse producerede Djarum Kretek cigaretter, som hurtigt blev populære i Indonesien, især pga. af deres søde smag og meget høje nikotin indhold, hvilket er 2 gange så højt, som er tilladt i danske cigaretter. Alle, der har været i Indonesien kender lugten af Kretek cigaretter.
I 1962 dødede Djarums stifter, og virksomheden blev overtaget af hans unge sønner Budi og Michael Hartono.
Djarum har udviklet sig til Indonesiens største virksomhed under Præsident Suharto – i perioden fra 1966-1998.
I denne periode udvikles en ”Patron-klient” kultur mellem virksomhederne og staten, hvor virksomheder fik skatteundtagelse, minimal statslig kontrol og monopol på det indonesiske marked. I modydelse skulle virksomheder støtte den indonesiske stats og bidrage til indonesiske nations opbygning.
Badminton blev/er en meget vigtig brik i den Indonesiske nations opbygning, da badminton er den eneste internationale sportsgren, hvor Indonesien har opnået et højt internationalt niveau.
I perioden fra 1965-98 voksede Djarum omsætning og indtægterne, Djarum brødrenes formue voksede. I Indonesien er cigaretter et forbrugsgode, som kan sidestilles med fødevarer, og derfor ikke er særlig konjunkturfølsomme.
Derfor blev Djarums indtjening ikke ramt af asiatiske finanskrise 1998, og den deraf følgende indonesiske stats bankerot. Den økonomiske krise åbnede andre erhvervsmuligheder for Djarum, nemlig et ”billig” køb af Bank Central Asia (BCA), Jakartas største shopping mal (Grande Indonesia) og det ikoniske Hotel Indonesia.
Siden begyndelsen af 1990erne har Djarum udviklet sig til erhvervsimperium med forgreninger til stort set alle brancher indenfor IT, industri, fødevarer, cigaretter, shopping, hotel, turisme og tobak. Ingen ved nøjagtig, hvor stor omsætning virksomhederne har, men Hartono Brødrene var den absolut rigeste familie Indonesien med en formue på 35 milliarder dollars og den femte rigeste familie i hele asien.
Badminton en del af Djarums DNA
I 50erne og 60erne voksede interessen for Badminton i Indonesien, især på grund af Tan Joe Hok og Rudy Hartonos bedrifter i All England.
Djarum begyndte med at grundlægge en badmintonklub for deres arbejdere på deres fabrik i Kudus. Men Djarum fik deres sponsorgennembrud på den store internationale badmintonscene i begyndelsen af 1970erne, da Djarum økonomisk støttede en datidens største stjerner, Lie Swing King.
Djarum formåede at sætte sig som hovedsponsor for de Indonesiske herrebadmintons spillere i 1970erne. I den periode havde Indonesisk herre badminton deres storhedsperiode, og Danmark var det eneste land, som kunne røre Indonesiens position.
Badmintonspillernes markedsføringsværdi var enorm for Djarum, og nok en af årsagerne til, at Djarum fik så store markedsandele i Indonesien.
Djarum leverer derudover national stolthed til det Indonesiske folk, Djarum leverer den modydelse til staten, som tidligere er nævnt.
I 1982 udbyggede og forbedrede Djarum badmintonfaciliteterne i Kudus, således oprettedes et badmintonakademi, hvor der er fokus på både uddannelse og badminton. Derefter oprettede Djarum lignende badmintonakademier i hele Indonesien. Da det blev kendt i 1980erne, at badminton blev en del af olympiaden 1992, satte det gang i enorme ”investeringer” i Indonesiske badminton fra Djarum for at kunne frembringe den første OL-guld medalje til Indonesien. Missionen lykkes ved OL i 1992, hvor Indonesien vandt guld damesinglen ved Susi Susanti, som dog ikke var en del af Djarum, og i herresingle ved Djarum-spilleren Alan Budikusuma.
Efter finanskrisen 1998 fik Djarum monopol på at udvikle de bedste indonesiske spillere og investerede i bedre træningsfaciliteter i KUDUS. I dag er PB Djarum Kudus’ træningsfaciliteter blevet centrum for den indonesiske badminton elite.
Det bliver i familien
I de senere år er nationalisme blevet en væsentlig del af indonesiske virksomheders markedsføring. Jo mere indonesisk produktet er, jo bedre. Djarum har lanceret en markedsførings kampagne ”Pride of the Nation”, som ikke direkte henføres til Djarum produkter, men omfatter hele det indonesiske samfund. ”Pride of the Nation” hylder især indonesisk badminton, men også andre sportsgrene, hvor Indonesien gør sig glædende.
En væsentlig del af ”Pride of the Nation” er det største årlige sportsarrangement i Indonesien, Indonesian Open, hvor Djarum har været hovedsponsor indtil midten af 2013.
Internationale sportsorganisationer har siden 2005 arbejdet på at fjerne tobak reklamer fra store internationale sportsbegivenheder, og hovedsponsoratet for Indonesian Open er overtaget af andre virksomheder i Djarum Imperiet enten BliBLi.com (Indonesiens største IT-virksomhed) eller Bank Central Asia (BCA). Djarum er dog stadigvæk synlig ved Indonesian Open, med banereklamer for Djarum Foundation.
Selvom Djarums hovedforretning stadigvæk er tobak, vil den indonesiske tobaksindustri sandsynligvis også på et tidspunkt opleve samme pres, som tobaksindustrien i den vestlige verden, men andre virksomheder i Djarum imperiet/familien vil overtage ansvaret for at udvikle indonesisk badminton. Indonesisk badminton har i mange år frem en hovedsponsor, som har økonomiske ressourcer til at frembringe verdens elite badmintonspillere.
Fakta boks om indonesisk rygning
I år 2000 var 50 pct. af mændene rygere, i år 2015 var det 75 pct.
20-30 millioner cigaretter tændes om dagen i Indonesien
400.000 mennesker dør hvert år i Indonesien af ryge relaterede sygdomme, f.eks. har der været en stigning på 300 pct. af lungekræft i perioden fra 2000 til 2015
8-10 mio. menneskers indkomst er knyttet til cigaret industrien.
