Intet VM-wild card til Lee Chong Wei

Der bliver intet VM-wild card til Lee Chong Wei ved dette års mesterskab i Jakarta fra d. 10. til 16. august. Det bekræfter sekretæren fra det malaysiske badmintonforbind Ng Chin Chai.

BWF har afslået den officielle forespørgsel på et VM-wild card til den tidligere verdens etter Lee Chong Wei. Lee Chong Wei er nemlig ikke kvalificeret til mesterskaberne, efter han kun er placeret som nummer 45 i verden, og dermed kun den tredje bedste malaysiske herresinglespiller på verdensranglisten efter Chong Wei Feng og Zuldadli Zulkiffli.

Mulighed for Lee Chong Wei
Der er dog stadig mulighed for, at Lee Chong Wei kommer med til VM. Det kan ske, hvis det malaysiske badmintonforbund er villig til at droppe en af de to kvalificerede malayere (Wei Feng eller Zulkiffli). Det malaysiske badmintonforbund har indtil 14. maj til at beslutte, om de vil det eller ej.
Ng Chin Chai var ikke tilfreds med BWFs afvisning af et wild card til Lee Chong Wei.

– BWF har sendt os et officielt brev i dag. De sagde ikke, hvorfor Chong Wei ikke var indstilet til et wild card, andet at de ikke er i stand til at uddele et wild card til nogen spillere i år. Hvis BWF havde givet Lee Chong Wei et wild card, kunne vi have haft tre herresinglespillere med til VM. De har deres egne grunde, udtaler Chin Chai til The Star.

Lee Chong Wei er lige kommet tilbage efter en otte måneders lang karantæne, efter han afleverede en positiv dopingtest ved VM sidste år i Ballerup. Chin Chai pointerer derudover, at det indonesiske badmintonforbund ikke har udnyttet muligheden for at få et wild card, og at wildcarded dermed er reserveret til Indonesiens egne spillere.

Ved VM i 2013 gav BWF et wild card til Lin Dan, så Kina havde fire repræsentanter med i herresingle på hjemmebane i Guangzhou, selvom han ikke havde deltaget i nogle BWF turneringer i et år. Så BWF har før givet et VM-wild card til et særtilfælde men ikke i denne omgang.

Kilde: The Star

/Anders Jensen/Badmintonbladet/

Læs også

Dubai World Superseries Finals: Viktor Axelsen slår Lee Chong Wei i finalen

Efter en hurtig sejr i gårsdagens semifinale skulle Viktor Axelsen i dag forsøge at forsvare …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.