Legendariske Lin Dan er ved at geare op til OL-kvalifikationen, der starter til maj. Han deltager derfor i India Open sammen med blandt andet Jan Ø Jørgensen.
Unge Jan Ø.
Den kinesiske badmintonvirtuos fortæller, at han nu træner dagligt, da han har ambitioner om at vinde sit tredje OL-guld i Rio. Avisen Times of India spurgte Lin Dan om, hvad han tænker om sine nærmeste konkurrenter. Ikke overraskende vurderer han Jan Ø Jørgensen til at være den stærkeste europæer, og legenden giver danskeren disse ord med på vejen.
– Han er en ung spiller, næsten fem år yngre end mig. Han er lige nu den bedste spiller fra Europa. Jeg elsker at spille mod ham, fortæller den 5-dobbelte verdensmester.
Kineserne er bedst
Jan Ø. Jørgensen vurderer på sin side, at Chen Long og Lin Dan er i en liga for sig.
– Der er stor jævnbyrdighed i herresingle, fraregnet Chen Long og Lin Dan. Med undtagelse af de to, er der ikke nogen man frygter at møde. Alle andre er mulige at slå, fortæller Jan Ø., der er topseedet i India Open.
– Chen Long er den bedste spiller, og vi ved ikke rigtig, hvad Lin Dan er i stand til på nuværende tidspunkt. Jeg tror, at VM og Indonesia Open vil vise os, hvor han har står. Han har tabt nogle kampe her og der, så jeg tror, han er mulig at besejre nu, tilføjer Jan Ø..
Der er chance for, at Lin Dan og Jan Ø. Jørgensen tørner sammen i semifinalen i Delhi på lørdag.
Kilde: Times of India