Martin Kragh forlader Vendsyssels Badmintonligamandskab for at blive spillende træner i 3. divisionsklubben Randers Badminton Klub.
Randers Badminton Klub (RBK) har i denne sæson haft Martin Kragh tilknyttet som seniortræner til førsteholdstruppen.
– Det har fungeret rigtig godt, og da vi fik muligheden for at få Martin tilbage til klubben som spillende træner, slog vi til, udtaler klubbens seniorudvalgsformand Jesper Christensen.
Martin har i denne sæson været spillende træner i Vendsyssel Badminton Klub for deres Badmintonliga
mandskab, og med to runder tilbage, er næste sæson allerede sikret.
– Jeg forlader således en klub, der sportslig stadig er med hvor det er sjovt, fortæller Martin Kragh. Jeg har dog haft et ønske om at komme til at spille og træne lidt tættere på hjemmet, og det får jeg nu mulighed for, med min ansættelse i Randers Badminton Klub.
– Jeg glæder mig til at arbejde videre med spillerne i førsteholdstruppen og i samarbejde med ungdomscheftræneren Morten Hemmersam sikre, at overgangen fra ungdom til senior, sker på den mest optimale måde.
RBK har sikret sig endnu en sæson i 3. division, og efter flere års modgang, ser det nu endelig ud til at der er ved at komme styr på tingene. På spillersiden får klubben ud over Martin, også få tilgang af et par rigtig dygtige piger, idet Maiken Hoffmann efter endt studieophold i Ålborg og netop overstået barsel, også har besluttet sig for, at vende hjem til barndomsklubben og skifte Vendsyssel Badminton Klub ud med RBK.
Susan Ekelund, som i de seneste år har spillet for Højbjerg, vender nu også hjem til det kronjydske og RBK – både som spiller, men også som træner for både ungdoms- og senior hold.
Pressemeddelelse fra Randers Badminton Klub