Dutch Open: Frankrig tog fusen på Thailand

Loading

Finalerne ved Dutch Open bliver spillet netop i disse øjeblikke. Et par af finalerne er færdigspillet blandt mixeddouble-finalen som stod mellem franske Ronan Labar/Emilie Lefel fra Frankrig og det tidligere top 10 par Sudket Prapakamol/Saralee Thoungthongkam fra Thailand.

De to par har haft hver deres udvikling i år. Det franske par havde en placering som 52 i verden, da 2015 startede. Den placering har de forbedret kraftigt, og ligger i dag nummer 25 i verden. Det thailandske par lå derimod nummer 9 i verden i januar måned, mens nu må nøjes med en plads som nummer 20 i verden.
Thailænderne var nok svage favoritter i kraft af deres store internationale erfaring, men kampen skulle hurtigt udvikle sig i en anden retning.

I 1. sæt styrede franskmændene begivenhederne, og thailænderne fandt aldrig rigtig rytmen i deres spil. 1. sæt endte med meget overbevisende 21-10 til Labar/Lefel. I 2. sæt var Sudket/Saralee som forvandlet og spillede de ene gode point efter det andet. De kom foran med 13-7 og 16-12. Det lignede dermed en sætsejr til thailænderne, men på imponerende vis gik Labar/Lefel fra 12-16 til 18-16, og det knækkede tilsyneladende Sudket/Saralee. 2. sæt endte med 21-18 til Labar/Lefel, som kan glæde sig over en meget flot sejr ved Dutch Open.
Senere på eftermiddagen skal det altid underholdende par Kien Keat Koo/Boon Heong Tan fra Malaysia i aktion i herredouble. De møder i finalen Manu Attri/B. Sumeeth Reddy fra Indien.

Resultater fra Dutch Open

/Anders Jensen/Badmintonbladet/

Læs også

Frederikke Nielsen blog: Sommer, sol og landsholdsfjer

Frederikke Nielsen er 15 år og spiller på det danske ungdomslandshold. Hun bor i Allerød …