Mathias Christiansen og David Daugaard indleder VM med fornem sejr

Loading

Mathias Christiansen og David Daugaard uddelte øretæver, da de her til formiddag vandt den første kamp i dag med dansk deltagelse.

Mathias Christiansen og David Daugaard var de første danskere, der i dag skulle i ilden. Modstanderne var af fransk karakter i form af Bastian Kersaudy og Julien Mayo, som ligger nummer 67 i verden. Parrene har mødtes én gang før, hvor der her blev til en overbevisende sejr i to sæt til danskerne.

Ikke så meget som et fransk kys
Fortællingen, som deres forrige møde fortalte, var at danskerne var meget bedre. I dag kunne man sagtens bruge samme fortælling til at beskrive dagens kamp mellem de to par, men i dag blev der uddelt en endnu større kindhest til det franske par.

Der var ingen nåde fra det danske par, der vandt første sæt med 21-8. Dominansen fortsatte ikke helt i andet sæt, hvor franskmændene kom bedre med og førte endda 13-15. Danskerne kom stærkt igen, og andet sæt blev vundet med 21-17.

– Vi spillede det spil, vi skal spille til et VM i første sæt, men slaggede lidt på det i andet, hvor vi skulle kæmpe lidt mere, sagde David Daugaard efter kampen.

– Vi startede ud som lyn og torden, og slap nerverne rimelig hurtigt, så det var meget rart, sagde Mathias Christiansen til TV2 efter kampen.

I morgen møder danskerne Mohammad Ahsan og Rian Agung Saputro fra Indonesien, der tidligere slog de topseedede kinesere.

Læs også

Christiansen og Pedersen taber til OL-sølvvindere

Mathias Christiansen og Christinna Pedersen tabte i anden runde af Malaysia Masters. Mathias Christiansen og Christinna …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.