Scott Evans og Gentofte tager imod Odense i første runde af Badmintonligaen 2015-2016. Foto @ Annette Vollertzen

Optakt: Gentofte-Odense

Loading

I sidste sæson mødtes Gentofte og Odense på Fyn, og i år er det fynboernes tur til at køre til Sjælland. Odense vandt 4-2 sidste år, men der er en del ændringer i holdopstillingerne til dagens kamp, så det kan være svært at sammenligne de to kampe direkte.

Gentofte har mistet deres to af deres stærke fra sidste sæson, Line Kruse og Marie Røpke, og Odense har sagt farvel til Søren Gravholt og Jonas Rasmussen. Derudover er især fynboerne ekstra handicappet i tabet af Mathias Boe til dagens kamp.

En lige kamp
Det kunne meget vel ligne en holdkamp, der skal afgøres ved Golden Set. Begge hold har tre kampe, hvor de på papiret er favoritter. Kampene spilles i følgende rækkefølge: Damedouble, 1. herresingle, 2. herresingle, herredouble, mixdouble og damesingle.

I damedoublen skal Ida Købke og Irina Amalie Andersen op mod Camilla Martens og Maiken Fruergaard Sørensen, og her er Odense-parret store favoritter. I 1. herresingle vurderes Scott Evans til gengæld at være favorit mod Raul Must, og den kunne sagtens stå 1-1 efter de to første kampe.

Sidste år spillede Scott Evans mod Steffen Rasmussen i 1. herresingle, mens Joshua Eipe mødte Raul Must. I år er der byttet rundt på Odenses singler, så Steffen nu spiller 2. herresingle mod Joshua Eipe. Her vurderer vi Steffen Rasmussen til at være favorit.

Det ligner Golden Sæt
I herredoublen er det til gengæld Gentoftes Joel Eipe og David Daugaard, der er favoritter mod Søren Toft Hansen og Patrick Bjerregaard. Vurderingen efter disse kampe er, at den står 2-2.

Det efterlader et par afgørende kampe i mixdouble og damesingle. I mixen bør Frederik Søgaard og Sara Thygesen vinde mod Mathias Christiansen og Camilla Overgaard, mens Odenses Henriette Jensen kommer på en svær opgave mod Sofie Holmboe Dahl, der var i semifinalen ved DM tidligere på året.

Holder disse spådomme stik, vil den stå 3-3, efter at alle kampe er spillet, og holdkampen skal afgøres ved Golden Set. Kommer det så vidt, forventes Gentofte at fravælge mixdouble og damedouble, mens Odense nok fravælger de rene herrekampe – med mindre den ene herresingle har en rigtig skarp aften. Ellers kunne det ligne et Golden Set i damesingle. Men overraskelser sker, og måske sker det også i GBK Hallen i aften.

Læs også

Badmintonligaen: Sådan stiller holdene op til sjette runde

Opstillingerne til sjette runde i Badmintonligaen er nu klar. Runden spilles mandag kl. 19.00, og …