På All England-tur med Holstebro RejseCenter

Loading

Afrejse mandag
Det er nu blevet søndag aften, og folk sidder i baren på hotellet og får en drink. En af deltagerne, Lotte, har fødselsdag og har givet omgang – og har fået en fødselsdagssang retur. I morgen er der afgang fra hotellet kl. 11, og så går turen hjemad mod Danmark igen.

Turen er forløbet fortrinligt. Rejselederen Mette har strikket en rigtig god tur sammen, og det er vores opfattelse, at alle deltagerne har nydt turen, byen, samværet og ikke mindst al den gode badminton, de og også vi selv har været vidner til på nærmeste hold.

BadmintonBladets redaktion har også selv haft en god tur, og vi har fået skrevet en masse gode (synes vi selv) indlæg om All England-turneringen – vi kan vel nærmest kalde det masseproduktion af artikler og interviews. Vi har fået snakket med en masse badmintonfolk – både spillere, trænere, dommere, forbundsfolk, og en masse af dem “bag kulissen”. Nu er vi så småt ved at takke af fra Birmingham, men vi ser allerede frem til næste turnering, hvor vi vil skrive om nye kampe og nye resultater. Forhåbentlig med en masse danske titler til følge.

Goodbye Birmingham! See you next time…

 

Kommentarer fra nogle af deltagerne:

“Det er fjerde gang, vi er med. Det har været rigtig godt igen i år.”
– Dorthe og Ejnar

“Vi er novicer – det er første gang, vi er med, men vi har nydt turen.”
– Susanne og Henrik

“Vi er far og søn, og vi var med på turen første gang i 2008 i forbindelse med en konfirmationsgave til sønnike. I år er syvende gang, vi er med, og vi har som sædvanlig hygget os både med badmintonen og med de andre deltagere på turen.”
– Karsten og Lasse

“Vi fejrer faktisk 10-tursjubilæum i år, og vi tager dels afsted for at støtte vores datter Kamilla, og dels fordi vi nok ikke kan undvære det gode samvær med de øvrige deltagere, hvor nogle af dem er gået hen og blevet nogle rigtig gode venner. Det er altid rart at tilbringe tid sammen med dem.”
– Birgitte og Vagn

 

Læs også

Badmintonligaen: Skovshoved stensikkert videre til semifinalen

Sidste års guldvindere fra Skovshoved er klar til DM-semifinalen efter hurtig 3-0-føring mod Gentofte. Et …

3 Kommentarer

  1. En super dejlig, spændende og fantastisk oplevelse, som jeg varmt kan anbefale ALLE badmintonglade danskere at rejse over til – All England med Holstebro Rejsecenter har været en yderst positiv oplevelse 👏

  2. Var med for 2 år siden og kan med glæde se tilbage på en fremragende oplevelse. Alt fungerede perfekt 👍

  3. Tina – det ser ud til, at din far har haft en god tur 🙂