Per Damkjær Juhl: Et nostalgisk tilbageblik

Per Damkjær Juhl har en svaghed for nostalgi, badminton-nostalgi. Det er medrivende for alle badminton-sjæle.

Jeg har fornylig brugt et par dage på Det Kongelige Bibliotek (DKB) i Den Sorte Diamants vestfløj i København på at læse “Badminton”. Bladet, der blev udgivet af Dansk Badminton Forbund, i dag Badminton Danmark (BD), fra slutningen af 40’erne frem til april 2005.

Det er mange år, og rigtig mange udgivelser, og indtil videre har jeg fået læst 1983-1986 og 2003-2005.

Jeg ved ikke, om Badminton Danmak har gemt et eksemplar fra alle årene, men det har DKB som de måske eneste i landet. Bladene skal bestilles minimum to dage i forvejen via Rex, og må ikke føres ud af biblioteket. Det er historisk materiale. Nærmest nationalklenodie.

Hvorfor dog læse gamle blade? Nysgerrighed. Forståelse af fortid og nutid. Genopfriskelse af barndommen, hvor mit far abonnerede på Badminton i en årrække. Da jeg genlæste 1983-1986, kunne jeg genkende ikke bare forsiderne, men også enkelte artikler, fotos og passager. Den menneskelige hukommelse er fantastisk. Efter at have ligget i dvale i over 30-40 år trækkes minderne frem fra det store mørke.

I 1986 spillede jeg danmarksserie for Kolding Badminton Klub. Dengang bestod holdturneringen af: én 1.division med 8 hold, én 2. division med 10 hold, to 3. divisionspuljer med hver 10 hold og fire danmarksseriepuljer med hver 10 hold.

Vi spillede hjemmekamp i den gamle fire baners hal på Østerbrogade mod Vordingborg, min nuværende klub. I første mixed double mødte min søster Helle og jeg blandt andet min nuværende holdkammerat Dorte Johnsen, der dengang var ugift.

Det er lidt morsomt (i min verden). Før min genlæsning havde jeg en forestilling om, at søster Helle og jeg kun spillede nogle få mixer sammen, højest spillede anden mix og det med dårlig statistik. Alle tre “sandheder” blev jeg nødt til at revidere, og dermed justere min fortidsopfattelse.

Sådan fungerer vores hjerne også – det vi husker og mindes er ikke altid lig med sandheden. Husk det. Årene ikke bare mørklægger, men fordrejer…..

Dengang var der naturligvis også ildsjæle overalt. Fra det sydjyske og -fynske læste jeg i Badminton om og kan stadig huske Ole Jacobsen fra Esbjerg, Peter Hinse fra Nr Broby og Rene Toft fra Over Jerstal.

I dag har Danmark gudskelov også en masse badminton-ildsjæle. Ildsjælene er vigtige igangsættere og frontfigurer med drivkraft, endeløs energi og optimisme, men glem ikke alle de mere anonyme ansigter bag dem. En Ildsjæl har brug for opbakning fra sit bagland. Uden den risikerer ildsjælen at brænde ud.

Der var også senior- og ungdomsranglister i 80’erne. Sandsynligvis lavet analogt på baggrund af resultater fra enkelte, udvalgte stævner.

Nu er ranglisterne systematiseret, automatiseret og digitaliseret ud i alle kroge, så ethvert resultat indhentes og tæller med i det store regnskab.

Ungdomsranglisterne og ungdomsspilleres placering herpå synes at være blevet vigtigere end den badmintonmæssige udvikling. Det er som om placering i stedet for udvikling er målet. Den forvandling skyldes ikke mindst forældrenes engagement. I den bedste hensigt naturligvis.

Historien viser bare, at det kan være svært ud fra placeringer i ungdomstiden at sige, hvem der bliver rigtig god og muligvis stjerne som senior. Rigtig mange tidligere U-danmarksmestre stoppede (alt for) tidligt, nogle forsvandt i mængden, andre blev dygtige seniorspillere, og kun ganske få kom helt op i toppen.

Omvendt er der også historier om sekundært rangerede U-spillere, der først som seniorer udfoldede deres talent – og fik det brugt. Ranglister kan give et fingerpeg, men rummer ikke hele sandheden, og risikerer at forstyrre udviklingen, måske også det legende aspekt, der ikke umiddelbart har en retning eller funktion, og udfoldelsen af det hele menneske (og spiller).

Dette emne, og mange nuværende diskussioner, har også været ført tidligere. I 2003 var der et indlæg om vest kontra øst – at de bedste spillere flyttede fra Jylland til København.

I 2015 har jeg selv været med til at problematisere centraliseringen, dvs forholdet mellem udkant og de store klubber. Nyt vand på gamle flasker. Sådan vil det altid være. I samfundet vil vi også til stadighed diskutere fordelingspolitik med nye nuancer.

Det betyder ikke, at vi ikke påny skal diskutere og forholde os, selvom emnerne har været oppe før. Det skal vi. Historien kan hjælpe os med at finde svar og løsninger, men historien rummer ikke den store Sandhed.

1983, Et foreløbigt sidste tilbageblik
Nykøbing Falster, områdets daværende storklub, lå nr. 7 i 3. division, men var i de år på vej nedad, efter at have været fast bestanddel af 2. division. I dag er de ved at genetablere sig efter nogle år uden seniorhold.

Nakskov rykkede i 1983 ud af danmarksserien. Fanefjord, tidligere en stor klub på den sydlige side af Møn, rykkede også ud af danmarksserien i 1983. Stubbekøbing nogle år tidligere. Østfalster (Horbelev) var i danmarksserien i én sæson i 1985-86 med Sylow-brødrene på holdet. Næstved og Vordingborg var endnu helt fraværende og lavere rangeret.

Vordingborg kom i danmarksserien i 1985 efter 7 oprykninger i træk, ifølge Steffen Lejres erindringer. Men husk nu, hvad jeg skrev tidligere. Erindringer kan være tricky.

Lige nu kæmper Vordingborgholdet om at forblive i danmarksserien med enkelte spillere, som i 80’erne var med til at føre dem derop. Det er i alle tilfælde en god historie. Dokumenterbar og dermed sand.

Af Per Damkjær Juhl