Lin Dan skifter klub og har forladt militæret.

Peter Gade: Lin Dan er stadig den bedste

Loading

All England er for badminton, hvad Wimbledon er for tennis. Masser af traditioner i nostalgisk, engelsk stil og den største prestige. Derfor dukker Peter Gade op i Birmingham, og han har fortsat fidus til Lin Dan.

De fire konger
Taufik Hidayat, Lin Dan og Peter Gade er alle kæmpenavne i badminton. Sammen med Lee Chong Wei gik de under navnet “De fire konger”, fordi de i en årrække som regel mødtes i semifinalerne i de store turneringer. Alle har de Yonex som sponsor, og derfor var de tre førstnævnte samlet til pressemøde. Lee Chong Wei er fortsat suspenderet på grund af sin dopingsag.

Vil Lin Dan spille?
Peter Gade har Lin Dan som sin foretrukne titel-kandidat til det, der vil blive kineserens 6. All England-sejr.

– Hvis han er i form, ser jeg ikke den store forandring. Han er stadig den bedste. Det har han vist ved adskillige lejligheder. Hvis der er spørgsmåltegn ved noget, så er det, hvor vidt han vil spille, fortæller Peter Gade til Times of India.

Jan kan stoppe Dan
Hvis Peter Gade skal pege på en forhindring for Lin Dan, så er det danske Jan Ø Jørgensen.

– Jan er tættest på, forklarer Gade om sin 2.-seedede landsmand, men der er en stor gruppe, som inkluderer Jan, og han er nødt til at vise, at han kan være stabil på det højeste niveau.

Savner en top
Til All England stiller 31-årige Lin Dan op, og han er ved at gøre sig klar til OL-kvalifikationen. Peter Gade håber, at med Super-Dans ankomst, at der kommer stabilitet i resultaterne.

– Det er en mærkelig forandring, der er sket på det seneste. Der er en stor gruppe på 12 eller 13 spillere, som kan slå hinanden, men forhåbentlig vil vi få et mere klart billede (af styrkeforholdet, red.) inden OL. Det behøver sporten.

Få, men gode
I interviewet fremgår det ikke, hvorfor Peter Gade mener, at det vil være en styrkelse af badminton, hvis der er en klart defineret håndfuld spillere, der vinder det hele.

Det vil naturligvis give stærkere fan-profiler og rivalisering, hvis nogle spillere skiller sig resultatmæssigt klart ud.  På den anden side gør det turneringerne mere uforudsigelige, og interessante at følge (vil nogen synes), når slutkampene ikke er givet på forhånd.

Kilde: Times of India

Læs også

Mikkelsen efter første All England-tur: Man forstår, hvorfor det er de flestes yndlingsturnering

Mikkel Mikkelsen og Mai Surrow debuterede ved All England i tirsdags mod et hjemmebanepar. Her …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.