Viktor Axelsen var en af de danskere, der bidragede flot til en samlet sejr mod Frankrig. Foto @ Annette Vollertzen

Stor dansk triumf: Fem ud af fem mulige semifinalepladser

Loading

Sikke en badmintonfest. Superseries-finalerne har budt på mange flotte, danske præstationer, og det har resulteret i fem semifinaler af fem mulige.

Viktor Axelsen slog for første gang i  10 forsøg Lee Chong Wei for at booke sin plads. Det var i en direkte dyst om avancement, at den lange dansker trak det længste strå med 14-21, 21-14, 21-19.

– Det er en stor sejr for mig personligt, for det er en, jeg har set op til, i jeg ved ikke, hvor mange år, sagde Viktor Axelsen til TV2 Sport.

Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen havde ligeledes ryggen mod muren. De skulle slå koreanske Jung Kyung Eun/Shin Seung Chan for at nå andenpladsen i gruppen. Efter mere end en times fight kunne pigerne juble over sejren i tre sæt.

– Det var en intens kamp lige fra begyndelsen. Vi har talt meget om at prøve at nyde det lidt mere og ikke være så kritiske over for vores eget spil, fortalte Kamilla Rytter Juhl til BWF.

– Det fungerede rigtig godt i dag. Selvfølgelig gik det op og ned, specielt med andet sæt der glippede for os. Men vi havde en god snak med Kenneth (landstræner, red.) før kampen om, at han måtte råbe ad os for at holde os oppe.

Mads Conrad og Mads Kolding fortsatte deres imponerende mission i Dubai. De vandt således den tredje kamp i herredouble i streg, idet de slog Suwardi og Pratama fra Indonesien i tre sæt. Dermed vinder de som eneste danskere deres gruppe.

Jan Ø. Jørgensen og Joachim Fischer/Christinna Pedersen led begge to-sæts-nederlag, men gik videre til semifinalerne alligevel.

Dermed gik alle fem danske repræsentanter videre, hvis vi fraregner Mathias Boe/Carsten Mogensen, der aldrig stillede til start.

Læs også

CLASH ROYALE • Arctic Open Super 500 i Finland • 8.-13. oktober 2024

Dag II • Kjær/Søgaard spiller kamp 6 mod 5. seedet Goh/Izzuddin • Antonsen, seedet 1, …

4 Kommentarer

  1. Dig engang tror jeg med hele mit hjerte ❤❤