Pulsen på fransk badminton. Del III. “Gensyn”

Lørdag morgen kl 06.45.

Allerede 11 grader. En lækker forårsmildhed. Vi kører direkte til den lokale markedsplads. Solen står op, mens Christophe og jeg sidder i caféen på balkonen, indendørs med udsigt ud over den store hal på ca 5.000 m2, hvor utallige boder sælger kød, mejeriprodukter, ost, oliven, brød, pålæg. 

Vi er nogle af de første. Om et par timer syder det. Tre gange ugentligt er der marked og folk kommer fra Tyskland og Schweiz. Det er en fest. Noget vi for længe siden rationaliserede bort i vores Dronningerige. Hvor ærgerligt. Nu køber vi varer fra irgendwo* i Netto, pakket ind i plastic. 

Dagen starter med to kopper stærk kaffe serveret af den smilende servitrice og har selskab af Paul, dedikeret St Etienne fodboldtilhænger (men uden kendskab til John Sivebæk, der spillede for klubben i 1987-1991. Dertil spiser vi en croissant og rosinbrød. 

Da vi kommer udenfor til grøntmarkedet, der er endnu større, er det faktisk lunt og lyst, og vi tager Christophes sædvanlige rute rundt til hans favoritboder og får købt to indkøbsposer med grønt, frugt og brød. Billigt er det ikke længere. Men frisk og indbydende, og meget af det lokalt. 

Ved 10 tiden ankommer vi til hallen. Det er kvart- og semifinaledag på tre baner. 

GENSYN
Ved dommerbordet møder jeg Antonius Landry. Han er fra Mulhouse og boede hos min tidligere samlever og jeg på Frederiksberg i 1999 under VM, hvor han for første gang var liniedommer. VM 1999? Guld til Camilla Martin i damesingle!

Han skal være hoveddommer/umpire ved All England i marts. Som en del af en meget lille kreds af dommere, tænker jeg. Selv er han lidt i tvivl, om han kommer afsted. Med Brexit skal der indhentes visa, mener han, og så er der Corona virussen. 

Rejseudgifter dækkes af FFBA, det franske forbund og ophold, kost og tranport af arrangøren. Derudover modtager han en samlet betaling på 270 engelske pund, ca 2.400 kr for at være hoveddommer. I ca 8-10 dage. Altså ialt!?
Det er hjertet, i hvert fald ikke pengene, der får ham til at ofre så meget tid på badminton og at være dommer. Det bør der da laves om på! 

NOGLE UDVALGTE KAMPE
Arnaud Merkle, den lokale helt fra den lille landsby Staffenfelden, 15 km syd for Mulhouse, vinder sin kvartfinale i kraft af hårdt arbejde. Han træner er Francois Schmitt-Baagøe, der har danske aner. Begge har flere gange været mine gæster i Danmark. Arnaud er hårdt arbejdende, men det er alle, og mangler efter min vurdering finter, netspil og variation. 

Samtidig spiller både Christo og storebror Toma Popov på de to øvrige baner. Især i forhold til Christo er forskellen tydelig. Christo er relativ lille, 175-180, uhyre hurtig, skarp på nettet med langt flere finter og maskeringer indbygget i sit spil. Samt venstrehåndet. Og de der venstrehåndede kan altså bare noget. 

Christo har i sin kvartfinale mange fejl i sit højtanlagte spil i første sæt, som han taber, og langt ind i andet sæt. Men det er ting, der kan rettes og elimineres. Langt sværere er det at få den spilforståelse og teknik ind i spillet, og dét behersker han. 

Han møder Lucas Corvee i en meget seværdig, hurtig- og velspillet kvartfinale på 77 minutter. 

Bagud 16-11 i andet, næsten helt nede i sækken, forsvinder fejlene i hans spil, hvorpå han kæmper sig tilbage og vinder 21-18. Han udviser et uhyre vigtigt fighter instinkt. It aint over until its over. Der er flere årsager til, at han i 2019 vandt sølv ved ungdomsverdensmesterskaberne i Karzan. Fighter-aspektet er en afgørende faktor, især hvis man vil være med på det her niveau. Talent er slet ikke nok. Talentet er muligvis det, der løfter en spiller det ekstra op på det øverste trin. 

I tredje sæt vinder han 21-15 efter 13-8 / 15-14 / 17-14. Han var lige ved at miste det efter en kontrolleret føring. Bag banen som træner sidder far Popov. 

https://youtu.be/m97fy51HgaA

Ham vil vi se mere tiL. Christo Popov. 

Storebror Toma møder en 16 årig fra Strasbourg, Alex Lanier, der virkelig pressede den nr 2 seedede. Alex er regerende europæisk mester i U15 herresingle og -double, og bronzevinder i U17 herresingle, også ved EM. 

Både Christo og Alex kan noget ekstraordinært med ketcheren. Det er tydeligt at se. Det bliver ekstremt spændende at se, om de evner at komme videre i deres udvikling. Med Christo tror jeg på det. Med den 16 årige er det lidt for tidligt at sige. 

FRA NUL I 1991…..
I dag fik jeg trukket min ven og tidligere President Christophe med de første to timer. Han har ikke været i klubben eller set badminton siden han flyttede tilbage til Frankrig i august 2019. 

Han grundlagde RSM i 1991. I dag fører klubbens hold den franske liga, har et velfungerende akademi og er nu gæstgiver for de franske mesterskaber. Mange i hallen, som kender ham fra tidligere og endnu ikke har mødt ham siden hjemkomsten, kommer forbi og trykker hænder og enkelte siger, at han kan være stolt.

Det har taget næsten 30 år at nå hertil. Udvikling tager tid, hvis det skal gøres ordentligt. Fransk badminton har været længe undervejs. De har omkring 200.000 medlemmer, siges det, og er godt på vej. Det bliver spændende om de formår at føre deres projekt videre op på det højeste niveau. Europa kunne godt bruge det! Allez! ????

På fotoet står den nuværende RED STAR MULHOUSE President Ziegler som nr 2 fra venstre og tidligere President Saglio nr 3. 

(*et eller andet sted)


Per Damkjær Juhl 

Læs også

BEC Awards 2020

Af Anne Wiberg, Foto: Preben Dan Hver år uddeler Badminton Europe en række priser ved …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.