Sara Lundgaard blog: Det er meget anderledes for mig

Det 19-årige danske badmintontalent Sara Lundgaard er draget til Taiwan, hvor hun igennem de kommende måneder skal opleve den asiatiske badmintonkultur, samt stifte bekendskab med det kinesiske sprog.

Jeg har nu boet alene i Kaohsiung i Taiwan i knap en måned. Kaohsiung er Taiwans anden største by, og her bor ca. 2,7 millioner mennesker, så der er gang i den.

Det har været en måned fyldt med op- og nedture, fyldt med udfordringer og nye indtryk, og fyldt med savn.

Det er meget anderledes for mig at skulle klare alting selv, og selv tage ansvar i en by, hvor langt de fleste ikke taler bare det mindste engelsk.

På denne korte tid har jeg virkelig kunnet mærke, hvor stor en hjælp og støtte min familie og nærmeste er i hverdagen.

Mine første to uger gik på at finde ud af, hvor jeg var i verden, samt på at komme ordentlig på plads. Derudover startede jeg allerede på træningen dagen efter min ankomst.

Læs også: Talent på vej mod sit livs eventyr: Sara Lundgaard

Træningen foregår på Kaohsiung Senior High School, som ligger 5 minutters gang fra min lejlighed, så det er dejligt nemt. Træningen har været meget forskellig i den periode, jeg har været her indtil videre. Da det har ramt oveni spillernes skoleferie- og turneringsperiode, synes jeg, at det er gået lidt udover kvaliteten af træningen.

En normal træningsdag hedder fra 7-9.30 om morgenen, og igen fra 15.30-18.30 om eftermiddagen. Lørdag er der dog kun træning om morgenen, og søndag træner vi ikke, hvilket faktisk er meget rart! Efter jeg begyndte i skole d. 29. august, har jeg kun trænet med om eftermiddagen, da skolen ligger oven i træningspasset om morgenen.

Oftest er det sådan, at singlerne laver fysisk om morgenen, som kan bestå af alt fra løb til sjipning til styrke, og her trænerne doublerne i hallen, og så skifter man om eftermiddagen.

Og jeg ved, hvad I tænker, men ja – de laver fysisk træning hver dag! Og nej, jeg er ikke blevet singlespiller, men jeg har fået lov til at træne i hal med singlerne, og selv lave den fysiske del i den periode, hvor jeg går i skole.

Det er nødvendigt at dele træningen op på denne måde, da der ellers ville være næsten 50 spillere til 6 baner, hvilket jeg har prøvet få gange, og det er et helvede.

Jeg har virkelig fundet ud af, hvor gode forhold vi træner under derhjemme. Lyset i hallen i Kaohsiung gør det svært at se bolden nogle steder på banen.

Banerne ligger helt tæt op ad hinanden, så skyder du bolden ud, skyder du den med garanti over på den anden bane. Boldene, vi træner med, mangler tit en fjer eller to.

Der er ikke aircondition i hallen, så vi træner i 25-30 graders varme. Der er trods alt blæsere ude i siderne, men det gør bare, at der er vind på alle yderbanerne. Det er meget anderledes, men jeg tror helt sikkert, at det giver mig erfaring med at spille under anderledes forhold i fremtiden.

Næste gang I hører fra mig, kommer det til at handle lidt mere om oplevelser og skole. Håber I har lyst til at følge lidt med igen.

Mange varme hilsner,

Sara Lundgaard