Flyvende dansk start i Belgien International for Gemke og mixeddoublerne

Både genkomne Rasmus Gemke og de danske mixeddoubler er startet rigtig godt på den første hoveddag af Belgian International.

Det foregår i den belgiske, badmintongale by Leuven. Det er en turnering på BWF level 4-niveau, og præmiesummen er USD 17.500.

De første kampe bød på fire mixeddoubler med dansk deltagelse. Her spillede Ditte Søby/Alexander Bond, Maja Rindshøj/Steve Olesen, Gabriella Bøje/Nicklas Mathiasen samt Elisa Melgaard/Jeppe Bay Madsen sig alle flot videre til 2. runde.

I herresingle åbnede Rasmus Gemke ballet for de danske herresingler. Efter tre overbevisende sejre i kvalifikationen onsdag, var modstanderen denne gang Niluka Karunaratne fra Sri Lanka, der ligger nummer 78 på verdensranglisten. Hele 1455 pladser højere end Rasmus Gemke, der har været ude længe med skade.

Skovshoved-spilleren løste opgaven godt. Efter et overlegent første sæt, blev andet sæt tæt. Men Rasmus Gemke holdt hovedet koldt og spillede sig videre i turneringen med 21-6, 23-21. Næste rundes modstander er ikke fundet endnu.

Resultater fra Belgian International 2016

Se livestreaming fra Belgian International 2016 herunder.

Læs også

Mathias Thyrri efter Dutch International: “Jeg glæder mig allerede til at komme ud og spille igen”

Ved sidste uges Dutch International lykkedes det de danske spillere at sikre hele tre finalepladser. …