Set ud fra en træners perspektiv!

Vi snakker altid om de gode spillere – dem der vinder turneringer – dem der er på TV – de spillere, de unge ser op til.

Og med rette skal disse spillere fremhæves, men bliver det desværre generelt alt for lidt i pressen.

Der er i Danmark en masse klubber, som er sjove, inspirerende og fede at følge, men som ”kun” bliver omtalt lokalt – hvis badmintonsporten er heldig.

De små klubber ude i provinsen, som faktisk klarer sig rigtig godt – også på ungdomsniveau.

Bredden, som er så vigtig at fastholde og udvikle og på sigt få nogle af talenterne frem i lyset.

Viktor Axelsen skrev et indlæg om leg med bolden – at kunne fastholde ved at børnene leger med bolden. 

Jeg selv som børne -og seniortræner har stort fokus på leg med bolden – at kunne mærke slaget – det lærke touch – helt ned i lilletåen, når bolden spiller sød musik på strengene og man får udført det lækreste slag på hele sæsonen. Sådan et slag man gerne vil lave på matchbolden i 3.sæt.

Der er mange seniorspillere, der også bliver motiveret af at lege med bolden, som de kan bruge konstruktivt i kampene. Det er jo fedt, som træner, at se spillerne udvikle sig og se spillerne få et sammenhold om nye mål.

Hvilket mind-set kommer man så med som ny træner i en ”ukendt” klub. 

Jo, man har selvfølgelig orienteret sig om i hvilken serie, division m.v. klubben har spillet i og har også kigget lidt resultater fra sidste sæson. Men mest af alt er det vigtigt, at man har nogle ideer til hvad man skal have spillerne til at udføre på banen – i weekenderne – i holdrunderne og ved hjælp af de ugentlige træningspas, få det til at ske. Gerne inden turneringsstart, som jo altid kommer for tidligt for en træner.

Jeg arbejder med et helt fast doublekoncept og nogle faste rutiner i singlespillet, som kommer til gavn for spillerne. De føler de rykker sig hurtigt, idet konceptet er pointgivende og således kommer spillerne først til 21 i flere kampe end tidligere.

I denne sæson som var min første sæson i Stenløse Badminton Klub gik vi ubesejret igennem Sjællandsserien og sluttede endda af med at slå nummer to i sidste runde af oprykningsspillet til Danmarksserien med 13-0 på hjemmebane, hvilket gav svimlende 141 point i sæsonen. Hvordan skete det lige, med to 1.holds spillere på skadeslisten?

Jo, konceptet og legen med bolden. Masser af touch på bolden i træningerne og det at matche hver enkelt spiller. Jo jo – legen med bolden som voksen er også vigtig.

Filosofien er masser af boldomgang til træning. Når vi er i hallen, træner vi badminton og ikke hvordan vi løber hurtigst fra den ene ende til den anden ende af hallen. Stiller krav til hinanden, når vi eksempelvis feeder, samt intensiteten til træning. 

Jeg snakkede med, i mine øjne, en af DK`s dygtigste trænere (og tidligere top top spiller med OL medalje osv.) forleden dag. Han undrede sig også over, at der ikke var flere, der brugte sparring som en del af trænergerningen. Det skal siges at han og jeg har sparret en del sammen hen over sæsonen, og hvorfor ikke lave nogle træner grupper, hvor man kan sparre om forskellige udfordringer – på denne måde kunne man netværke og ikke mindst fastholde trænere som jeg fornemmer en mangelvare i Dansk Badminton.

Nå, men husk leg med bolden er givende, uagtet om man træner børn eller senior.

Vi ses derude i hallerne :o)

De bedste hilsner 
Jan Nielsen