Foto @ Annette Vollertzen

Spanish International: Danske Sudirman Cup-deltagere skal i aktion

Torsdag starter Spanish International 2015 for en stor gruppe danske badmintonspillere. $15.000-turneringen finder sted i Madrid og har deltagelse af flere af de danske Sudirman Cup-deltagere.

Persson på toppen
Med undtagelse af damesinglerækken har Danmark fået seedninger i alle kategorier. Greves-finalehelt, Joachim Persson, er topseedet i herresingle, og han skal forsøge at genvinde titlen fra sidste år. I 2014 kom finalesejren i hus efter et opgør mod Rasmus Fladberg. Det kan muligvis gentage sig i år, da Fladberg er seedet 5 og står i den anden halvdel af lodtrækningen.

Thygesen med “nye” makkere
Sara Thygesen gjorde sig særdeles godt bemærket i Dongguan under Sudirman Cup i den forgange uge. Nu bliver scenen og makkerne skiftet ud. Sara er topseedet i mixeddouble sammen med hendes vanlige makker, Niclas Nøhr, mens hun er 4.-seedet i damedouble med Maiken Fruergaard.

Grebak frisk igen
Lena Grebak og Maria Helsbøl var også i ilden i Kina. Lena blev tilsyneladende småskadet, men ser ud til at stille op i både damedouble med Maria Helsbøl og i mixeddouble med Mathias Christiansen, der ligeledes var med landsholdet til Sudirman Cup.

Hvis alle tilmeldte danske spillere stiller til start, så er der 34 deltagere, der repræsenterer Dannebrog. Se lodtrækningerne til Spanish International 2015.

Læs også

Skødstrup henter anden turneringssejr i år: Skøn måde at slutte sæsonen af på

Michelle Skødstrup vandt i dag sin anden turnering i år, da hun strøg til tops …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.