Superseries finalerne: Fremragende udlæg af Jan Ø og HK

Loading

Omsider kom årets badmintonafslutning, Superseries-finalerne, i gang i Dubai. Danmark er fint repræsenteret og de første kombattanter gjorde det flot.

Første sejr over Sugiarto
Jan Ø mødte først den på papiret stærkeste modstander i sin pulje B, nemlig Tommy Sugiarto fra Indonesien. Det blev til en meget overbevisende sejr til danskeren på 21-15, 21-9.

– Han startede godt, og jeg måtte arbejde mig ind i kampen. Efter opholdet (ved 11 point, red) fik jeg styring på spillet og var fokuseret kampen ud, skriver Jan Ø på Facebook.

Dermed en superstart for Jan Ø, som møder den teknisk stærke Kento Momota fra Japan imorgen.

Stor overraskelse
0-4 var statistikken i Son Wan Ho’s favør mod Hans-Kristian Vittinghus, inden morgenens første runde kamp i pulje A. Koreaneren har været en af de bedste spillere i efteråret, og han slog HK klart ved VM. Denne gang blev cifrene også klare, men med Vittinghus’ som sejrsherre – 21-13, 21-16. En ret stor overraskelse, der åbner mulighederne for avancement.

Imorgen står verdensmesteren Chen Long på den anden side af nettet.

Se alle resultater fra BWF Destination Dubai World Superseries Finals 2014.

 

Læs også

Jens Meibom: Vi tester Jan Ø. Jørgensen i uge syv

Den danske top-herresinglespiller, Jan Ø. Jørgensen, har i lang tid været plaget af en slem …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.