Thomas Laybourn starter nyt akademi.

Tidligere verdensmester starter badmintonakademi

Loading

Thomas Laybourns badmintonprojekt, Layway Badminton, åbner til august dørene op for et nyt badmintonakademi. Det kommer til at hedde Layway Badminton Akademi.

Omvej til landsholdet
Den tidligere verdensmester i mixeddouble (2009) har taget udgangspunkt i sin egen lidt specielle vej ind til landsholdstræningen og verdenstoppen. Laybourn kom først på landsholdstræningen, da han var 24 år.

– Jeg er utrolig spændt på mit nye akademi, og jeg håber, at det vil blive modtaget godt. Jeg håber, at jeg kan være med til at udvikle endnu flere topspillere til Danmark.

Dedikation til badminton
Thomas Laybourn var selv en spiller, som ikke var en del af nogen landsholdstræning, og ej heller en bobler, men han beviste, at det er muligt at komme fra baghjul og stadig opnå store resultater.

– Jeg var selv utrolig heldig, at jeg kom igennem nåleøjet som ung, selvom alle døre var blevet lukket. Efter hård træning og dedikation til badmintonen fik jeg chancen. Derfor mener jeg, at dette akademi kan være vigtigt for andre spillere, som har brug for mere træning, og måske står i samme situation som jeg selv gjorde dengang.

Flere akademier
Der er idag adskillige badmintonakademier i Danmark drevet af forskellige trænere; fx. Badminton Academy og International Badminton Academy. De fleste ligger i hovedstadsområdet og har mange udenlandske spillere.

Thomas Laybourns akademi kommer også til at ligge i eller omkring København, og det skal blive interessant at følge, om fokus på danske talenter kan give Layway Badminton Akademi luft under vingerne.

Læs mere om Thomas Laybourns badmintonakademi.

Læs også

Thomas Laybourn ny sportschef i Hillerød Badmintonklub

Thomas Laybourn er Hillerød Badmintonklubs nye sportschef. Thomas Laybourn er ansat som sportschef og cheftræner …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.