BadmintonBladet flest nyheder om badminton
1970…
….eller måske var det i 1971…eller først 1972 at jeg første gang fik en ketcher i hånden. Mit vigtigste vidne, min far, er desværre død for nylig og kunne have svaret, hvis han ellers kunne huske det. Han var nemlig min første træner!
Det kan også være mine to storesøstre, der er 5 og 7 år ældre, ved det. De spillede allerede, da jeg begyndte. Jeg må spørge dem en dag.
Jeg nåede at være på Koldings førstehold i Danmarksserien med dem begge, før den ældste flyttede til Viby og den yngste stoppede. Dengang i 80’erne var det øverste niveau 1. division og der var langt færre puljer i rækkerne herunder. Med den yngste storesøster Helle spillede jeg endda i nogle sæsoner mixeddouble, endda første mix.
I de seneste par år har jeg fået revurderet vores indsats, som jeg indtil da ikke huskede som særlig glorværdig. Ved gennemsyn af gamle badmintonblade på badmintonmuseets webside måtte jeg overraskende opdage, at vi faktisk vandt en hel mixet sammen.
Da Helle stoppede pga børn og en sprængt achilles, gik jeg over i herresingle, og kom først tilbage i mix i 10’erne, i Vordingborg
Men det er et sidespring.
1977
Det første DM deltog jeg i lørdag den 12. februar 1977. 11 år og knap 4 måneder gammel. I Rødby. En iskold og snedækket lørdag, en tidlig morgen, meget tidlig, i en Volvo Amazon fra Kolding, med færgen over Storebælt og ned over Sjælland, Falster og Lolland. Og senere samme dag, meget sent, samme vej tilbage.
Jeg havde håbet på en semifinale til Henrik, og ikke mindst en hotelovernatning, noget jeg endnu aldrig havde prøvet, men Henrik tabte i kvartfinalen og hans far Bent From og leder Jørgen Hansen besluttede, at vi kørte hjem, selvom det var sent. Gennem faldende sne og fygning. Jeg sad på bagsædet, men helt fremme mellem forsæderne og Henrik sov. Det var før sikkerhedsbælter bagi. Vi sov alle på færgen mellem Halsskov-Knudshoved. Sån’ husker jeg det i hvert fald. Mine forældre vidste intet, for i mit barndomshjem havde vi ikke telefon. Tænk en gang. I mine første 20 år boede jeg i et lille rækkehus uden telefon.
Dengang var der kun ét DM i hver alderskategori, og man blev udtaget. Nogen tog det som en selvfølge. Det gjorde vi, ude på kanten, i tusmørket ikke. Vi jublede. DM var stort. Her var alle de bedste. En blev senere olympisk mester i Atlanta i 1996. Ham mødte jeg senere som 15 årig i både single og double. Mange kom forbi forbundstræningen og landsholdene. Jeg mødte dem på banen, og nogle få gange lykkedes det drille dem….lidt. Når de var ukoncentrerede og mest tænkte på….næste kamp, måske.
Det var med det gamle pointsystem, til 15, hvor serven først skulle vindes, før det var muligt at score point. Skrækscenariet var at få pylle. Altså ingen point. Det skete relativ ofte dengang. Det var pinligt. Og nok også en demonstration af overherredømme af den, der vandt uden at afgive point. Jeg har været på begge sider. Mit overherredømme blev udleveret i stævnerne i Sønderjylland, men det er også en helt anden historie.
Det årlige DM var toppen. Den højeste anerkendelse for sådan nogle som mig. Så havde bemærket os på et eller andet tidspunkt. Det gav motivation. Vi vidste jo godt, at vi aldrig ville nå op i toppen. Men vi kæmpede, havde det sjovt og legede alle mulige spillelege hjemme i den rundryggede hal med de blødeste 4 baner på Østerbrogade i Kolding. Der tilbragte jeg lidt over 20 år! Min legeplads. Den første.
I den nye ketchercenter i Kolding har de stadig et pokalskab med vandrepokalerne fra de årlige klubmesterskaber. Dengang den slags blev afviklet. Pokalen med mit navn står der stadig. Nå ja, for mig er det vigtigt punktum og markering af min tid i klubben. Fra en 5-7 årig rolling til klubmester. Jens-Peter Nierhoff og Henrik From blev også en gang klubmester samme sted og har deres navne på samme pokal. Hallo!
Badmintonbladet ❤️ Per Damkjær Juhl
