Hans-Kristian Solberg Vittinghus. Foto @Annette Vollertzen

TSS godt fra land

Det var med spænding til det sidste da TSS her til aften tog i mod Værløse. I sidste sæson blev de to hold henholdsvis nummer tre og to i grundspillet.

Sidste sæson bød på hele tre opgør mellem de to hold, hvor Værløse vandt 4-2 i grundspillet, og TSS vandt med 4-2 i begge semifinaler. 4-2 blev igen slutcifrene, i TSS’s favør.

TSS var ellers svækket til aftenens kamp, af at Joachim Persson havde karantæne, men det stoppede ikke sidste års finalister fra den samlede sejr.

Læs også: Joachim Persson får karantæne

De to første kampe var mixeddouble og 1. herresingle. Og uden Joachim Persson til at tage 2. herresingle, var Scott Evans rykket væk fra mixeddoublen. Dette gav Værløse en god start med en sikker sejr på 21-12 og 21-14.

Hans-Kristian Vittinghus svarede dog hurtigt igen, og i to sæt gjorde han det af med Rasmus Messerschmidt. 1-1.

Værløse kom foran igen ved Mikkel Mikkelsen, som i to sæt slog Scott Evans. Efter tre lange sæt svarede TSS, i form af Mette Poulsen, igen da hun slog Anna Thea Madsen. 2-2 inden dame- og herredouble.

TSS’erne Selena Piek og Line Kjærsfeldt, gjorde det til 3-2, med cifrene 21-19 og 21-13, og så var alt gjort klart til at Kim Astrup og Anders Skaarup kunne lukke kampen.

Den stærke herredouble svigtede ikke, og med 21-11 og 21-5 sikrede de TSS en god start på sæsonen med tre point.

– Det var en god holdkamp synes jeg. Værløse bød os godt op til dans, og en overgang var vi noget pressede. Bagud 2-1 og lige tabt andet sæt i damesinglen. Så vi var under pres, men alle “steppede” op og jeg synes vi kan være super tilfredse med indsatsen, fortalte Hans-Kristian Vittinghus efter kampen.

Anden runde af Badmintonligaen er allerede på torsdag. Her skal TSS en tur til Aarhus, og Værløse får hjemme besøg af Odense.

RSL BADMINTONLIGAEN banner

Læs også

Badmintonligaen: Sådan stiller holdene op til sjette runde

Opstillingerne til sjette runde i Badmintonligaen er nu klar. Runden spilles mandag kl. 19.00, og …