VM i Basel. Onsdag den 21. august 2019.

Loading

Et lille uddrag fra VM i Basel

“Onsdag. Dag III”

Indledning  

Ankom over middag til St Jacobshalle i dag efter en skøn køretur på de små veje fra Mulhouse gennem det bakkede og frodige landskab i det sydlige Alsace.

Inden jeg nåede ind i hallen så jeg i medielokalet på tv det tredje sæt i herredoublen mellem nr 1 seedede Gideon/Sukamuljo og de useedede koreaner Choi/Seo, der vandt 23-21. Et sensationelt nederlag.

•••••••••• ?????? ••••••••••

Sådan sluttede min dag i hallen. Næsten. For da jeg kort efter stod udenfor, ved spillerindgangen (og ventede på min kæreste), kom Sukamuljo gående med taske og mobil.

“……. Pludselig står han der. Lige ved siden af mig. Ved bagudgangen. Eller indgangen for spillere. I solen. Med sin taske. Og mobil, som han både skriver på og taler i. Han har lige tabt i tre tætte sæt til koreanere. Den største overraskelse. Glad ser han ikke ud. Måske en smule bekymret.

Badminton ved jeg lidt om, men ikke SÅ meget, men menneskekendskab qua bachelor i psykologi og 20 års arbejdserfaring i menneske-branchen ved jeg noget om. Synes at kunne aflæse skuffelsen. Øjnene er matte. Ikke meget energi i dem. Ufokuserede. Hvilket jo ikke er svært at forstå.

De store favoritter ude efter én sølle kamp. Lang veJ hjem til Indonesien. Landet med de mest inkarnerede og all-in fans.

Han står i shorts. Bare et menneske. Med et stort pres på de smalle skuldre. For stor og stærk og muskuløs er han ikke. At han spiller noget af det smukkeste og forførende badminton i verden kan der ikke herske nogen tvivl om, men det kan ikke afkodes af fremtoningen, som han står der. En ung mand, lidt alene. Får lidt ondt af ham.

Eliteidræt er kompromisløs. Ubarmhjertig. Ikke langt fra succes til fiasko. Godt vi andre ikke er i den branche. Den er hård”

•••••••••• ?????? ••••••••••

Afslutning

Resten af denne smukke og lune dag blev brugt i Vogeserne. Bjergkæden på den alsaciske side af Rhinen. Her ligger idylliske, små byer med bindingsværkshuse dekoreret med blomster som perler på en snor. Vi sluttede dagen ved 19 tiden i 1247 meters højde på Ballon d’Alsace.

Per Damkjær Juhl

Læs også

“Man møder op! Man deltager!” • Den Danske holdturnering anno 2024!

Hver generation står på skuldrene af den forrige.  Hver generation overtager og forvalter, ændrer og …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.