WALES • INDIEN • SKADER • SKOVEN VED ROSENFELDT GODS • DEN GAMLE HAL • KONGEDISCIPLINEN

Loading

2 kvinder i finalerne ved henholdvis Welsh International og Syed Modi India International. 

WALES

Natasja Anthonisen spillede sig i damedouble-finalen med Alyssa Tirtosentono fra Holland. De tabte lørdag til søstere Stoeva 22-24 / 11-21 efter 35 minutter efter at haft 4 sætbolde i første sæt 20-18, 21-20 og 22-21. 


INDIEN

“Hun spiller forbi hende. Det er klogt. Ja nu ved jeg godt at det er klogt at spille forbi modstanderen i badminton”. “Hun laver ingen point selv, Okuhara! Som i ingen!” 

Laugesen, TV2 Sport

Line Kjærsfeldt kæmpede sig i single-finalen i Indiens Super 300 mod den tidligere verdensetter, japanske Nozomi Okuhara, der bla har VM guld i 2017 og bronze ved OL i Rio 2016. 

Okuhara har været ude med alvorlige skader i de sidste par år og gentagne gange forsøgt at komme tilbage uden den store succes. Er det nu, ved en afbudsramt og relativ svag turnering i Indien? 

Kjærsfeldt taber finalen 19-21 / 16-21. Hun spillede det bedste badminton, jeg har set nogensinde. Blændende i perioder. Men Okuharas super høje stabilitet og især fejlfrie spil, kunne Kjærsfeldt desværre ikke matche. Det fejlfrie er hvad der kendetegner de allerbedste. 

“Finally World Tour title for Okuhara. It’s been a long way back from her injuries and difficulties. What a fighter. End 2023 international tournament with a style. Well done !!🥹👏”

@yrzylife, X

“Marin and Kjaersfeldt. No title after Lost in FOUR Finals S500 and S300 😢 Congrats too for Nozomi, ending 988 days without title 👏”

@mswsTracker, X


SKADER

Historien viser, at det er svært at komme tilbage til samme niveau efter skader, samtidig med at spillet konstant udvikler og flytter sig og nye spillere kommer til. 

Beiwen Zhang, USA, pt nr 9 på verdensranglisten, er måske tilbage efter achilles brud. Axelsen ser ud til at tage sine (små?) skader tidligt i opløbet, måske også indimellem nogle restitutionspauser fra et tæt turneringsprogram, og mindsker derved fraværet fra den ægte og vigtige kamptræning, men der er mange eksempler på spillere, der lige som Okuhara har kæmpet og fortsat kæmper med at komme tilbage til samme niveau. Kento Momota er den mest ulykkelige. Han er aldrig rigtig kommet sig ovenpå en nærdødsulykke og bla en øjenskade. 

Herhjemme kæmper både Antonsen og Gemke med at få kroppen stabiliseret og holde den stabilt skadesfri. 

Den danske VM guldvinder fra 1977 i Glasgow, Peter Rasmussen, kæmpede i sin karriere med mange skader og perioder uden topbadminton, hvilket vel gjorde, at han slet ikke vandt det antal turneringer, og berømmelse, og dermed ikke satte det varige minde i vores hukommelse, som han kunne have opnået. I en “Badminton Trash Talk” videopodcast (2006) med Jonas Glyager og Bobby Milroy vurderede de ham som værende meget “underrated”. 


SKOVEN VED ROSENFELDT GODS

Lørdag over middag tog jeg gåturen til Den Store Hal gennem et snedækket landskab, med smukke træer og en isblå himmel for at lave genoptræningsøvelser med “Gamle Hansen” (to år ældre end mig!😉). 

Han gik i stykker i 2022 i højre skulder, efter længere tids smerter, og endte med en operation. Ingen af os, inkluderende ham selv, troede i foråret 2023, at han nogensinde ville komme til at spille badminton igen. 

Men så kom bedringen efter sommeren, og for en lille måned siden begyndte vi en stille og rolig leg med ketcherne på den halve bane. Kontrollerede, old school øvelser – lob-bagliniedrop-netdrop-lob, to clear-drop-netdrop-lob-to clear, fladt spil, netspil. 3 gange om ugen af en times varighed. 

På skæve tider i en tom hal, nogle gange lige efter pensionist floorball, under ungdomstræningen eller lige før seniortræningen og tirsdagsholdets spil. 


KONGEDISCIPLINEN. HALVBANESINGLE 

I går, lørdag i Den Store Hal, spillede vi for anden gang lidt halvbanesingle. Vores kongedisciplin ud i tålmodighed, sikkerhed og udholdenhed. 

Den dyst har vi dyrket i årevis. Bedst af 5 sæt til 9, der skal vindes med 2 points forskel, uden loft. En dyst, der normalt – head to head – falder 70-30 ud til Hr Hansens fordel. Det var ikke tilfældet i går. 

Styrken i skulderen er der ikke. Endnu! Det er tydeligt. Bolden returneres ofte klart udenfor sidestregerne. Han kan ikke kontrollere sit clear. Bevægelsens hastighed, “afviklingen” er der ikke endnu. De hurtige bevægelser med ketcheren kræver en stærk fysik i skulderen, og den har han ikke. 

Desuden er benarbejdet også lidt rustent og langsomt efter over et års pause, og med tanke på vores alder, han er 60 og jeg er 58, er det altså “farligt” at have pauser. Både pga skader, men også uden. Pauser fra badminton i vores alder er no go. At komme tilbage til den normale styrke tager rigtig lang tid i vores alder! Kontinuitet og regelmæssig badminton er en nødvendighed. 


MEN VI ER TILBAGE

……samtidig!, på banen. Og det er en fornøjelse. Jeg har savnet ham. Vi er ikke mange tilbage fra den ældre generation. Hver en spiller i +45 segmentet er nu afgørende. 

I 2015 spillede VBK en danmarksseriekamp med et hold med en gennemsnitsalder på 43 eller 44 år. 

Nu er holdet kraftigt, og tiltrængt forynget! Og de unge, ja de spiller i et tempo og med et teknisk niveau, hvor jeg oplever mig som en statist…..og ofte lidt til grin. Herregud, der er 35-40 års forskel. 

Så til seniortræningen spiller vi gamle oftest engelsk double, mens de unge laver øvelser. Efter 60-70 minutters engelsk siger jeg ofte “tak for spil”, laver min udstræk- og styrkeøvelser og går alene i bad.

Forhåbentlig får jeg snart selskab af Hansen! 


Badmintonbladet • ¯\_(ツ)_/¯ • Per Damkjær Juhl 

Læs også

“Det er en gammel diskussion, om bredde skaber elite eller omvendt” • af Mikkel Thorning

Bredde eller elite – eller kampen om bæredygtige klubber, ungdomsflugt og en mere interessant holdturnering Det …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.