Viktor Axelsen. Foto @ Djarum Badminton

BadmintonBladets afstemning om Årets Sportsnavn: Viktor Axelsen er suverænt nummer et

BadmintonBladets afstemning om, hvem der skal være Årets Sportsnavn, har nu løbet i en uge. Ikke overraskende har Viktor Axelsen fået flest stemmer, men at han er så suveræn er alligevel værd at bemærke.

Viktor Axelsen er en suveræn vinder i BadmintonBladets afstemning om, hvem der skal være Årets Sportsnavn. Han har således fået hele 84 % af stemmerne. Danskerens skelsættende VM-titel har selvfølgelig været den største faktor til hans suverænitet. Men også det faktum, at han på imponerende vis vandt Japan Open kort tid efter VM, må have spillet en rolle. I disse uger slog han de bedste spillere på stribe, og specielt den ciffermæssige store sejr over Chen Long i VM-semifinalen var fantastisk.

Caoline Wozniacki indtager ikke så overraskende en andenplads med 5 % af stemmerne. Specielt hendes flotte sejr i sæsonfinalerne har nok været medvirkende til denne fine placering.

Også Pedersen og Juhl klarer sig godt

På en flot tredjeplads er Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen at finde. Det danske par har taget sig af 4 % af stemmerne. De to har haft et meget flot år, og specielt VM-bronzemedaljen er værd at bemærke. Derudover er de strøget til tops ved Singapore Open, Syed Modi International, EM og har sikret sig finalepladser ved All England og Australian Open.

Derefter kommer kvindelandsholdet, hvis EM sølv var en imponerende præstation. Samtidig er det interessant at se, at de hårde forhandlinger med DBU og en aflyst landskamp ikke synes at have skadet dem i  så høj grad. De har fået 2 % af stemmerne.

Herefter kommer Christian Eriksen, som har haft en fantastisk sæson for Tottenham og Danmark. Specielt i Premier League hører man altid om, at Eriksen lægger i top målt på forskellige statistiske aspekter såsom assists. Danskeren har opnået 2 % af stemmerne.

Dette var en beskrivelse af top fem. Hvis du vil se resten af listen, kan du se denne under artiklen. Det bliver spændende at se, hvilke atleter, der officielt bliver valgt, når listen senere i november bliver skåret ned til tre navne.

Hvem skal være Årets Sportsnavn 2017?

  • Viktor Axelsen, badminton (84%, 550 Votes)
  • Caroline Wozniacki, tennis (5%, 33 Votes)
  • Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen, badminton (4%, 29 Votes)
  • Kvindelandsholdet, fodbold (2%, 14 Votes)
  • Christian Eriksen, fodbold (1%, 8 Votes)
  • Maja Alm, orientering (1%, 6 Votes)
  • Cathrine Dufour, ridning (1%, 4 Votes)
  • Pernille Blume, svømning (0%, 3 Votes)
  • Lisa Gjessing, para-taekwondo (0%, 2 Votes)
  • Amalie Dideriksen, cykling (0%, 2 Votes)
  • Katja Salskov-Iversen og Jena Mai Hansen, sejlsport (0%, 1 Votes)
  • Emma Jørgensen, kajak (0%, 1 Votes)
  • Jakob Fuglsang, cykling (0%, 1 Votes)
  • Daniel Wagner, para-atletik (0%, 0 Votes)
  • Lærke Berg Rasmussen og Christina Juhl Johansen, roning (0%, 0 Votes)

Læs også

China Open: Viktor Axelsen videre i sikker stil

Viktor Axelsen vandt sin kamp i første runde ved China Open på overbevisende vis. Viktor …

4 Kommentarer

  1. I have noticed you don’t monetize your blog, don’t waste your traffic,
    you can earn additional bucks every month because you’ve got hi quality
    content. If you want to know how to make extra money, search for:
    Boorfe’s tips best adsense alternative

  2. Haha, det er nok heller ikke det mest objektive puklikum, der har stemt :-p

  3. Som at spørge en alkoholiker om han kan lige øl.

  4. Jeg synes nu også at den unge mand har knoklet sig frem til nuværende niveau og resultater, og det vægter vel også højt når vi ved hvor meget det kræver.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.