1. Skovshoved er til at lege med
Der er nok ikke så meget tvivl om at Skovshoved har et meget stærkt hold. Vores afstemning om hvem der vinder grundspillet viste også tydeligt at Skovshoved er favoritter til den samlede sejr, hvor de fik 64% af stemmerne.
Hvad vi derimod har set i sæsonens to første kampe er at specielt Skovshoveds singler ikke er ensbetydende med sejr, og at den på papiret stærke herredouble med Carsten Mogensen og Mads Conrad i den grad kan rystes. To kampe og to nederlag taler deres tydelige sprog. Mixeddoublen med Christinna Pedersen og Joachim Fischer tabte også et sæt i Aarhus, og det var mod blot 21-årige Lim Chiew Sien og Rasmus Bonde.