Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen fik det svært

Rytter Juhl og Pedersen fik en svær kvartfinale i Japan Open
Rytter Juhl og Pedersen fik en svær kvartfinale i Japan Open

Det blev ikke til en storsejr for Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen mod det kinesiske par, Dongni Ou og Yuanting Tang. Danskerne måtte finde deres bedste spil frem for at klare skærene.

God start
Umiddelbart fik danskerne en god start på dagens kamp. I første sæt fulgtes parrene godt nok ad; men Kamilla og Christinna bevarede føringen gennem hele sættet, der gik til danskerne 21-19. I andet sæt bed kineserne mere fra sig og stjal flere gange føringen. Ikke før 23-21 bøjede de under for den danske dominans, og Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl var dermed videre til semifinalerne i Japan Open. De unge kinesere er et par på vej fremad. De spillede sig til semifinalerne i sidste uges China Masters og vandt på New Zealand i april.

Semifinalen
I morgen skal Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl op imod Misaki Matsutomo og Ayaka Takahashi fra Japan, der er seedet 2 i turneringen. Parret har haft en relativt komfortabel vej gennem turneringen. De var oversiddere i første runde og har efterfølgende spillet to tosæts kampe, uden de store udfordringer.

Potentielle finalemodstandere
I den øverste halvdel af damedoubleprogrammet, står mødet i morgen mellem topseedede Jin Ma og Jinhua Tang og enten 4. seedede Pia Bernadeth og makker Rizki Pradipta fra Indonesien, eller Taiwans Hei Hsing Cheng og Pei Chen Hsieh. Vinder Bernadeth/Pradipta deres kvartfinale, kan det konstateres, at seedningerne holder til semifinalerne.

Se resultater fra Japan Open 2013

Læs også

Stor dansk søndag i Malaysia: Fuld titelhøst på finaledagen

Den danske verdensmester Viktor Axelsen og damedoublen Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl sikrede søndag …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.