90 års fødselsdag!

Loading

PRESSEMEDDELELSE FRA GENTOFTE BADMINTON KLUB

90-års fødselar fejrer alletiders største stjernerGentofte Badminton Klub inviterer indenfor for at fejre fødselsdag og hylde klubbens store stjerner gennem tiden.

Lørdag den 27. november kl. 11-15 er alle inviteret til fødselsdag i Gentofte Badminton Klub, GBK, der lidt forsinket fejrer sin 90-års fødselsdag. Samtidig markerer GBK, at to af klubbens spillere er på listen over Danmarks 125 mest betydningsfulde sportsstjerner.

Listen blev udformet af Dansk Idræts Forbund i forbindelse med forbundets 125-års jubilæum, som DR markerede med et tv-transmitteret show fra DR Koncerthuset i sidste måned.I forbindelse med showet opfordrede DR alle klubber, som havde haft en eller flere af sportsstjernerne som medlem, til at holde åbent hus-arrangement og invitere såvel nuværende som potentielt nye medlemmer indenfor.

▪️Hylder Tonny Ahm og Morten Frost

Badminton Danmarks formand, Tore Vilhelmsen, glæder sig til åbent hus-arrangementet, hvor han vil markere den runde dag sammen med klubben og hylde de to tidligere stjernespillere fra GBK.

De to på stjernelisten er Tonny Ahm, der var en af de største kvindelige spillere nogensinde og bl.a. vandt All England 12 gange, og Morten Frost, som bl.a. vandt All England fire gange.

Morten Frosts datter, Josephine Frost, er i dag aktiv i GBK som træner og står bl.a. for klubbens girlpower-træning.

Netop pigerne har været et af GBK’s fokusområder de senere år for at mindske frafald og tiltrække flere unge kvinder til sporten. Satsningen var medvirkende til, at klubben blev kåret til Årets Ungdomsklub i 2019.

▪️Mange vil spille badminton efter corona

Gentofte Badminton Klub er en af landets ældste klubber og fyldte 90 år i februar. Festen blev udskudt pga. corona, som også holdt klubben lukket i månedsvis. 

Efter genåbningen har klubben oplevet stor søgning til alle sine hold, fortæller Susanne Kauffmann fra GBK’s bestyrelse: ”Vi frygtede, at mange havde fundet andre interesser end badminton, men der skete det modsatte. Vi har modtaget mange indmeldelser de seneste måneder,”  siger hun og understreger, at alle er velkomne til to gratis prøvetræninger.

Klubben er tilholdssted for spillere fra tre år og op til 90 år, som bare vil have det sjovt. Men GBK rummer også elitespillere, som er udtaget til de danske ungdomslandshold, og 21-årige Line Drost Christophersen og 20-årige Christine Busch er udtaget til senior-VM i december.

▪️Fakta: GBK’s stjerner

Dansk Idræts Forbund hylder i forbindelse med sit 125-års jubilæum Danmarks 125 største sportslegender de seneste 125 år. GBK har to medlemmer på listen:

Morten Frost spillede for GBK i en årrække. Han vandt All England fire gange og en lang række andre mesterskaber. Tonny Ahm var en af de største kvindelige spillere nogensinde og vandt bl.a. All England 12 gange.

I dag er 21-årige Line Drost Christophersen og 20-årige Christine Busch blandt klubbens nye stjerner og udtaget til senior-VM i december.

▪️Fakta: GBK

Gentofte Badminton Klub (GBK) blev stiftet 10. februar 1931 og er en af Danmarks ældste badmintonklubber. GBK har i dag 530 medlemmer, hvoraf 200 er børn og ungeKlubben tilbyder træning for alle fra 3 år og op. Den ældste spiller er lige så gammel som klubben.

De første to gange til træning er gratis.Medlemmer har adgang til hallen næsten døgnet rundt og kan spille på ledige baner. GBK er både for motionisten, breddespilleren og eliten.

I klubbens lokaler finder man også Performancecenter, hvor medlemmer kan træne og få hjælp til at forebygge skader.Den tidligere All England-mester Peter Gade har sin egen virksomhed, Peter Gade Yonex Academy, hvor klubbens bedste spillere træner flere gange ugentligt sammen med andre elitespillere fra ind- og udland.

▪️Fakta: Hvad sker der bl.a. lørdag den 27. kl. 11-15

Gratis jubilæums-T-shirts til de første 100 gæster 

Gratis pølser ved Bennys PølsevognKaffevogn med gratis kaffe

Spil badminton med en låneketsjer 

Konkurrencer som tip en 13’er og hop højest Flotte præmier fra Yonex

Gratis øl og vand

Se kampe med nogle af klubbens dygtige spillere blandt ungdom og senior 

Corona-venligt arrangement, hvor coronapas tjekkes i døren

▪️Kontakt:

Klubbens kontor: 3965 0400 / gbk@gbk.dk

Formand for ungdomsudvalget Susanne Kauffmann: 6064 9170

Læs også

DRAMA – I Sjællandsserien kæmper 4 klubber fra Sydsjælland, Lolland og Falster om oprykning til Danmarksserien!

4 lokale klubber er i en intens og tæt kamp om at komme i Danmarksserien…. …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.