Foto @ Annette Vollertzen

Badmintonligaen: Skovshoved tog den ene semifinaleplads

Loading

Spænding var der masser af i kampen mellem Skovshoved og Solrød i Badmintonligaens kvartfinaler. Skovshoved havde vundet første opgør og kunne derfor nøjes med at vinde tre kampe i aftenens kamp.

Godt fightende Emil
Hvis Jan Ø. Jørgensen havde troet at han skulle have en nem kamp mod Emil Holst, havde Holst i hvert fald ikke fået det at vide. Solrøds herresingle startede godt nok med at tabe første sæt, men bed flot fra sig og vandt andet sæt. Tredje sæt blev vundet af Jan Ø., men Emil var ikke færdig med at imponere og var foran 9-8 i fjerde sæt, men en rutineret Jan Ø. fik hentet sejren med 11-9.

Drama i damedoublen
Damedoublen bølgende frem og tilbage, og efter at første sæt blev vundet af Anne Skelbæk og Emelie Fabbeke tog Solrød doublen Maria Helsbøl og Lena Grebak de to næste sæt. Skelbæk og Fabbeke tog fjerde, og så skulle afgørelse falde i et femte og afgørende sæt.

Her var der spænding til det sidste, efter at det havde stået 8-8, skiftedes de to par til at tage føringen, men til syvende og sidst kunne Skelbæk og Fabbeke bringe Skovshoved foran 2-0 i holdkampen med cifrene 12-10.

Solrød-parret havde ellers matchbold ved 10-9, men de blev frarøvet sættet, for Maria Helsbøls smash var klart inde. Men baglinjedommer valgte efter en længere tænkepause at dømme bolden ude. Ærgerligt for Helsbøl, Grebak og Solrød.

Fin pigefight
I første kvartfinale var Sandra-Maria Jensen sikker og vandt i tre sæt mod Natalia Koch Rohde. Dette så længe ud til at blive en kendsgerning igen i dag, men i fjerde sæt fik Natalia en rigtig god start, og så kunne hun med 11-4 tage tredje sæt. Sandra-Maria lod sig dog ikke ryste og med 11-2, reducerede hun til 2-1 i den samlede stilling.

Automatpilot i herredoublen
Herredoublen mellem Carsten Mogensen/Mads Conrad og Filip Myhren/Theis Christiansen, kunne blive den sidste kamp, hvis det lykkedes Skovshoved at vinde og dermed bringe sig op på tre sejre. Her var Mogensen og Conrad ganske sikre og med tre gange 11-7 kunne de giver Skovshoved det tredje point og en plads i semifinalerne.

De resterende kampe blev derfor ikke spillet, selvom Rasmus Fladberg havde vundet første sæt i herresinglen mod Christian Lind Thomsen.

Semimodstander
Første kamp i semifinalerne er tirsdag d. 17. februar, og der er retur opgør d. 17/18. marts. Der skal ligesom til kvartfinalerne vælges modstander, så Skovshoveds modstander bliver enten TSS eller AB Aarhus som også spillede sig videre her til aften. Det sidste hold i semifinalerne er Greve.

Se alle resultater fra Badmintonliga kampen mellem Skovshoved og Solrød Strand.

Læs også

Badmintonligaen: Sådan stiller holdene op til syvende runde

Opstillingerne til syvende runde i Badmintonligaen er nu klar. Runden spilles onsdag kl. 19.00. Stilling, …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.