Denmark Open: Ærgerlig mixdouble

Loading

Efter Viktor Axelsens ærgerlige nederlag til Chen Long var det tid til næste danskerkamp ved dagens semifinaler ved Denmark open. Mixen med Joachim Fischer Nielsen og Christinna Pedersen skulle i kamp mod Ko Sung Hyun og Kim Ha Na fra Korea.

Danskerne kom bedst fra start og gik til ophold med en føring på 11-8. Herfra tog pokker ved koreanerne, som vandt de næste syv points og ikke lod danskerne komme tilbage igen. Sætsejr på 21-14 til det koreanske par skulle revancheres i andet sæt.

Tæt affære
Andet sæt blev en tæt affære. En tilskuer sagde for sjov, at koreanerne skulle hjem og feje gader, hvis de ikke vandt – de var topmotiverede, og Joachim og Christinna havde meget svært ved at bryde deres rytme.

Fra 11-11 trak Ko Sung Hyun og Kim Ha Na fra. Man anede en vis frustration hos det danske par, der bare ikke kunne komme op og hente koreanerne igen. Ved 19-15 så det for alvor kritisk ud, og koreanerne endte med at vinde 21-16.

Dermed er begge de første danskerkampe ved Denmark Open-semifinalerne blevet tabt, og vi må sætte vores lid til Mathias Boe og Carsten Mogensen, der snart skal i gang på bane 2.

Læs også

Pedersen og Juhl knuste syvendeseedet par

Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl sejrede i kvartfinalen ved Malaysia Masters. Pedersen og Juhl, der …