Høyer: Sidste chance for at se Lin Dan, Chen Long og Lee Chong Wei sammen

Loading

Før første gang siden 2012 er Lin Dan, Chen Long og Lee Chong Wei alle tre med i All England-turneringen. Det er formodentlig sidste gang, siger Poul Erik Høyer.

De tre asiater har vundet 11 ud af de seneste 12 All England-titler. Mens verdensetteren Chen Long har opnået sin topseedning efter seks SuperSeries-sejre sidste år, så har 2.-seedede Lee Chong Wei arbejdet sig op ad ranglisten fra en plads som nummer 182, efter malaysierens otte måneders dopingdom sluttede sidste år.

– Jeg vil mene, at det er sidste chance for at se de tre bedste spillere sammen på toppen (ved All England, red), fortalte BWFs præsident Poul Erik Høyer til Reuters.

Det er imidlertid 5.-seedede Lin Dan, som missede All England i 2013 og 2014 på grund af pause, der vil være de største publikumsforventninger til.

Super-Dans sejr i German Open i søndags var hans første turnering i det år, hvor han stræber mod at lave et hattrick af OL-guld i herresingle. Den 32-årige kineser har indikeret, at OL i Rio bliver sidste optræden inden hans karrierestop.

– Det er muligt, at et par af dem vil trække sig tilbage, men Lee Chong Wei har sagt, at han forventer at fortsætte, sagde Høyer.

Angående Lin Dans jagt på tredobbelt, historisk guld udtrykte den danske badmintonpræsident: Det ville i sandhed være OLs største historie. Hvis han når finalen, bliver det meget interessant at følge.

Kilde: Skysports

 

 

 

Læs også

Lee Chong Wei vil fritages fra kravene i den nye struktur

Lee Chong Wei er ikke tilfreds med de nye skærpede krav til topspillerne. Han beder …