Tirsdag aften var en sørgelig dag for dansk badminton, da Badminton Danmark meddelte at den planlagte guldkamp mellem Skovshoved og TSS torsdag var blevet aflyst. Grunden til aflysningen var at der ikke kunne findes en løsning i forhold til afvikling skrev Badminton Danmark i deres pressemeddelelse:
På baggrund af et møde her til aften mellem Badminton Danmark, Skovshoved og Team Skælskør-Slagelse, med udgangspunkt i den af TSS nedlagte protest mod Skovshoveds brug af Christinna Pedersen i Guldkampen, har det desværre ikke vist sig muligt at finde en løsning, der sikrer en afvikling af kampen på et sportsligt forsvarligt niveau.
Badminton Danmarks direktør Bo Jensen er bestemt ikke tilfreds med at der skulle træffes en så hård beslutning.
– Det er bestemt ikke sjovt at skulle aflyse en så vigtig kamp, og det har derfor ikke været en let beslutning, men i sidste ende var det vores eneste mulighed.
Der var ellers lagt op til forsoningsmøde mellem de to klubber og Badminton Danmark tirsdag aften, efter at TSS havde lagt en protest. Men da hverken TSS eller Skovshoved ønskede at ændre deres standpunkt, måtte Badminton Danmarks formand Rene Toft og direktør Bo Jensen trække stikket for guldkampen.
– Til mødet gjorde vi det klart at hvis ikke de to klubber kunne blive enige om vilkårene for at afvikle kampen på et sportsligt forsvarligt niveau måtte vi aflyse. Skovshoved holdte dog fast i at de ikke ønskede at stille op med andet end et reserve hold såfremt TSS fastholdte deres protest, og TSS ønskede ikke at droppe deres protest.
Resultatet bliver således også at der ikke kommer til at være en Danmarksmester for hold i 2016, og det er bestemt noget som ærgrer Bo Jensen.
– Det er ærgerligt at vi er et scenarie hvor vi ikke kan afvikle arrangementet, som historisk er en rigtig god dag for dansk badminton, og alle de folk som interesserer sig for sporten, men det bliver der således ikke noget af.
Balladen var dog allerede gal da den sidste semifinale var spillet, her henvendte TSS sig med adskillige punkter som de mente skulle adresseres inden de ville stille op.
– TSS havde allerede da det stod klart at de skulle spille guldkampen, nogle krav for deltagelse, blandt andet relateret til hvor mange billetter de skulle tildeles og at de havde længere til kampen end Skovshoved og derfor ønskede kompensation, vilkår som har været forhandlet mellem ligaforeningen og Badminton Danmark inden sæsonen, og derfor ikke bare lige kunne ændres.
Beslutningen om at aflyse Guldkampen blev truffet af Badminton Danmarks formand Rene Toft som besluttede at nu var det nok.
– Rene Toft gjorde det klart i starten af mødet at hvis ikke der kunne findes en løsning måtte vi aflyse, vi kunne ikke blive ved med at lade klubberne diktere vilkårene for hvordan guldkampen skulle afvikles.
Det ligner derfor ikke at der kommer en løsning på konflikten, og tilbage står der bare en masse ærgerlige badmintonfans, som endnu engang bare kan se vore elskede sport mudret ind i konflikter og uenighed.
Nu forsøger Bo Jensen igen at aflede opmærksomheden fra at det var HAM, der sendte den mail der endeligt fik Skovshoved til at give grønt lys for Christinna Pedersens afrejse til Indien.
Det første møde mellem TSS, Skovshoved og Kim Hansen & Brian Moesgaard blev afholdt onsdag efter semifinalerne, og alle spørgsmål og krav blev diskuteret og løst på dette møde. Begge klubber var naturligvis parat til at spille finalen, og begge klubber svarede bekræftende på dette, da de blev spurgt ved mødets afslutning.
Det er skuffende og dybt utilfredsstillende at Badminton Danmarks direktør, endnu engang forsøger at skyde skylden på TSS, for at fjerne opmærksomheden fra sin egen katastrofale ageren i denne sag.
Men hvis alt blev løst på det møde lige efter semifinaler, så var der vel også styr på at Christina Pedersen måtte spille finalen. Så forstår jeg ikke jeres protest?
Det var et møde der omhandlede rent praktiske ting. Sådan måtte det naturligvis være da der slet ikke var udvekslet holdopstilling.
En valgt leder er vel den der skal sige hvordan tingene skal være og ikke klubberne. Fint med en løsningsorienteret dialog først, men hvad skal man sÃ¥ have en ledelse til som ikke pÃ¥tager sig ledelsesopgaven med fokus pÃ¥ badmintonsportens primære mÃ¥l – BADMINTON, frivillige, fans, sponsorere samt tage den endelige beslutning om spilleren mÃ¥ bruges eller ej. Mon ledelsen i Superligaen ville aflyse fordi to topklubber ikke var enige !!!!
Man kunne også bare vælge at acceptere at det må være den bedste klub på dagen der skal vinde og med begge klubbers bedste spillere (uanset reglerne måske giver mulighed for protest), det ville i min verden være det mest fair. At Badminton Danmark så ikke har håndteret sagen særligt professionelt er en helt anden ting.
Undskyld, men i en hvilken som helst forening står man til ansvar for medlemmerne, og er medlemsdrevet. Med andre ord, klubberne, og ingen andre overhovedet, dikterer vilkårerne på vegne spillerne. Det absolut eneste udfald af dette må være en fuldstændig udrensning af hele ledelsen, rub og stub, og så må man starte på en frisk.
Badminton Danmark er langt fra at opfylde de krav, som klubberne stiller til en ansvarlig ledelse. Klubberne ønsker at spille badminton og ledelsen skal sørge for, at det kan lade sig gøre. Som der også er skrevet, så må hold spille i den opstilling, der er muligt på dagen. Hensyn er en bjørnetjeneste og viser manglende ledelse.
Men du viste problemstillingen ville opstå. Hvorfor turde du så ikke tage fat i problemet der ?
Den ville kun opstå hvis SIF stillede med Christinna på holdet. Så ville vi protestere til Holdturneringsudvalget som man skal, og ikke til eventafdelingen som vi sad til møde med.