Kim Bruun. Foto @Badmintonsamband Island

Bruun før US Open: Et tidligt møde med Lin Dan kan være både godt og skidt

Loading

Kim Bruun fortalte i gårsdagens artikel om, at han blandt andet er skiftet til Hillerød for at have de økonomiske midler til at rejse ud i verden og ved at vinde der komme længere op på verdensranglisten. Så hvad er hans ambitioner inden for det næste stykke tid i for eksempel US Open? Det fortæller han BadmintonBladet om. 

Hvor mange andre bruger sommerpausen på at træne, har Bruun nogle point på verdensranglisten, han skal have indhentet. Han har før været oppe som nummer 53 der. Nu er han nede som nummer 90 efter en lang skadesperiode og uheldige lodtrækninger. En kombination af begge disse to ting sendte ham for eksempel ud af German Open i år, hvor han havde mange point at forsvare. Her havde han højst overraskende slået en top 10-spiller i verden i form af Anthony Ginting i første sæt, men måtte kort tid inden i andet sæt trække sig med en skade.

Bruun starter derfor med at tage til US Open i næste uge, hvor flere verdensstjerner har meldt deres ankomst. For eksempel deltager den nyligt tilbagevendte tidligere OL-guldvinder Li Xuerui. Bruun har dog her fået en blandet lodtrækning:

– Jeg har fået en lidt sjov lodtrækning. Jeg møder nemlig Misha Zilberman fra Israel i første runde, og hvis jeg slår ham, kan jeg rende ind i Lin Dan. Det er både godt og skidt. Godt fordi det kan blive en fed kamp at spille mod en så stor spiller. Han kan desuden svinge lidt, hvorfor der måske kan være en mulighed for at slå ham. Men skidt er det, da jeg meget gerne vil hente point til verdensranglisten ved denne turnering.

Den nære og fjerne fremtid

Derefter tager jeg Bruun til Canada og spiller turnering der. Her har han fået en god lodtrækning, mener han. Han møder nemlig en kvalifikationsspiller i første runde og sandsynligvis tredjeseedede Ygor Coelho i anden runde i en turnering, hvor indiske Sameer Verma er topseedet. Efter disse turneringer tager han stilling til fremtiden:

– Hvad fremtiden derefter bringer, kommer nemlig an på, hvorledes det går i disse to turneringer. Jeg vil dog rigtig gerne spille Korea Open, da det er der, jeg er født.

En anden ting, danskeren er lidt ramt af, er at den nye World Tour er lavet således, at der i mange af de store turneringer ikke længere er kvalifikation til disse. Dette er noget han før, har draget fordel af:

– Det er super ærgerligt for mig, at der er skåret ned på kvalifikationerne.

Et andet aspekt, der snart er lavet om, er ranglisten i Danmark. Da Bruun dog har et mere internationalt fokus, har han dog ikke den store holdning til denne:

– Jeg har ikke sat mig meget ind i denne, da det ikke har den store betydning for mig.

Nu er Bruun imidlertid klar til at generobre sin tidligere position på verdensranglisten, for som han siger til slut, har han alle muligheder for at gøre dette nu:

– Jeg har for første gang i lang tid trænet i halvanden måned uden skader, så det går virkelig fremad.

Læs også

Bruun før meget vigtig kamp: Han kan være en svær spiller for de fleste

Kim Bruun var den eneste dansker, der var i ilden på førstedagen af Canada Open. …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.