På mandag starter VM i Royal Arena – lidt om WM kampenes længde fra 2006 – 2022.

Loading

Vidste du, at korteste kamp til VM i perioden 2006 – 2022 er mixdoublen nedenfor, som kun varede i 8 min. Jeg antager dog, at når 1. sæt endte 21-19, så tog kampen reelt set nok længere tid 8 min.;

Kilde: bwf.tournamentsoftware.com

I 2006 var der to kampe, som tog 14 min. En af de to kampe er denne, som så må være den korteste VM kamp i denne perioden;

Kilde: bwf.tournamentsoftware.com

I den anden ende af skalaen er den længste kamp til VM, i perioden, denne kamp på 2 timer og 6 minutter;

Kilde: bwf.tournamentsoftware.com

I alle de år jeg kan huske tilbage, har der været snakket om kamplængden. Eller mere præcist, hvordan kan vi sørge for at kampene ikke bliver for lange.

Siden 2006 er VM afviklet med Running Score til 21. Inden da, frem til og med 2005, blev der spillet til 15 (damesingle til 11), hvor man skulle have serven for at kunne få point.

I nedenstående tabel ses, at alle kampene til VM i 2005 i gennemsnit tog 40 min. Efter regelændringen tog kampene i gennemsnit kun 31 min. til VM i 2006.

Til VM i 2022 tog kampene i gennemsnit 43 min. Gad vide hvor lang tid kampene ville have taget, hvis ikke der blev spillet med Running score i 2022??

En generel betragtning; jo længere vi kommer hen i turneringen, desto længere tager kampene.

VM 2005, 2006 & 2022 – gennemsnitslængden pr. kamp pr. runde og kategori.

Kilde: bwf.tournamentsoftware.com

I nedenstående tabel ses, udviklingen i hvor lang tid kampene i gennemsnit tog til VM fra 2005 til 2022 i hver kategori. Jeg ville have troet, at damedoublen var den kategori, hvor kampene varede længst. I gennemsnittet viser det sig dog, at herresingle altid har taget mindst lige så lange tid, som damedouble, og ofte længere tid. Men, hvad man måske kan ane ovenfor, i tabellen for 2022, så varer damedoublerne generelt længst, når vi når frem til kvartfinalerne og frem. Sådan har det været siden 2015.

VM 2005 – 2022 – gennemsnitslængden pr. kamp pr. kategori.

Kilde: bwf.tournamentsoftware.com

(Til hvert år i ovenstående skema er der afviklet mellem 219-265 kampe pr. VM, som R64 med 48-64 spillere/par pr. kategori. Det betyder, at de indledende runder vægter tungeste i gennemsnitsberegningen. Typisk varer de første runder kortere tid end de sidste runder).

Enjoy the game – Jeg håber I får et super WM uanset om kampene bliver ultra korte eller ultra lange. Jeg glæder mig personligt til at se en masse kamp på TV og live i Royal Arena. En arena, som er så stor, at den arealmæssigt kan rumme 14 baner på gulvet.

Sung Jakobsen, sung@sungdk.com

Læs også

China Masters Super 750 • 19.-25. 11.24 • TV2 Sports sendeplan • Tidligere vindere etc • …og en kort video

🇩🇰 mixen Busch & Vestergaard taber 22-24/21-16/16-21. Ikke flere danskere i kamp i dag. The …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.