Hans-Kristian Vittinghus må trække sig fra dagens DM-semifinale. Foto @BadmintonBladet

All England: Eventyret for Vittinghus sluttede desværre i semifinalen

Loading

Hans-Kristian Vittinghus skulle i sin første All England semifinale møde Tian Houwei fra Kina. Vittinghus var svag underdog inden kampen, men det skulle vise sig, at danskeren fik en rigtig god start på kampen.

HK var foran 11-7 ved opholdet og spillede både med godt fart i benene og disciplineret. Derefter kom kineseren bedre med og begyndte at presse danskeren på kondien. Dog stod danskeren flot imod. Houwei kom op på 13-14, men derefter fik HK en flot stime. Det kunne kineseren ikke svare igen på, og derfor vandt HK 1. sæt med komfortable 21-15.
I 2. sæt var kineseren bedst i starten af kampen og var også foran med hele 11-5 ved opholdet. Efter opholdet var HK et stykke bagud hele vejen og tabte med 21-14 til Houwei.
HK fik desværre en rigtig skidt start på 3. sæt, og kom bagud med hele 8-1. 11-4 var HK bagud med ved sidebyttet i 3. sæt og der så danskeren rigtig træt ud. Dog fik Vittinghus lidt kontakt med kineseren ved stillingen 13-11, men derefter kom HK desværre ikke igen. Det blev desværre til et dansk nederlag i 3. sæt på 21-14.

Efter kampen var det en fattet, men selvfølgelig skuffet HK BadmintonBladet snakkede med.

– Det har været en god turnering på trods af nederlaget her i semifinalen, men det er selvfølgelig altid sjovest at vinde. Jeg synes, at jeg spiller en god kamp i dag, men Tian Houwei spiller bedre end dem jeg har mødt tidligere i turneringen. Jeg gjorde alt, hvad jeg kunne. Fysikken spillede lidt ind til sidst, dog synes jeg, det afgørende er hans gode start på 3. sæt, konkluderede Hans-Kristian Vittinghus efter kampen.

Resultater fra All England

/Anders Jensen/Badmintonbladet/

Læs også

Frederikke Nielsen blog: Sommer, sol og landsholdsfjer

Frederikke Nielsen er 15 år og spiller på det danske ungdomslandshold. Hun bor i Allerød …

8 Kommentarer

  1. Det var squ en flot kamp og han har alt mulig grund til at være stolt over sin præstation 👍😉

  2. Godt spillet og kæmpet 👍

  3. Det var rigtigt flot og jeg ønskede han kunne komme i finalen.
    Pøj pøj næste gang

  4. Godt kæmpet 👍

  5. Fin præstation HK👍😄

  6. Det er fanme også flot at nå der til 👍🏻😃

  7. Godt kæmpet – kom igen 😄