Anders Antonsen skulle her til aften spille kvartfinale til Denmark Open, hvor modstanderen hed Tanongsak Saensomboonsuk. Den blot 19-årige aarhusianer spillede en glimrende kamp, men i tre sæt måtte han se sig slået.
Første sæt startede med Tanongsak Saensomboonsuk bedst, og han kunne også gå til pause med stillingen 11-5. Anders kom dog flot igen, og kom helt op på 11-10. Saensomboonsuk var dog hele tiden et par point foran, og med 21-17 vandt han første sæt.
Andet sæt var meget bedre for Anders, hvor han kom først til 11. Sættet virkede i den grad også til at være meget mere på Anders’s præmisser, og den unge aarhusianer, kunne med 21-14 vinde det.
Tredje sæt var ganske spændende, men Tanongsak Saensomboonsuk havde hele tiden marginalerne med sig, og kunne også gå til ophold med en føring på 11-9. Anders kæmpede bravt, men var hele tiden i hælene, og ved 15-14 fik Saensomboonsuk trukket fra, og vandt kampen med 21-14.
I kampen før Anders, havde Carolina Marin slidt sig igennem endnu en tre-sætters, hvor hun med 27-25 til sidst kunne trække sig sejrrigt ud af opgøret. Hun spiller i morgen mod Akane Yamaguchi.
Den næste kamp på bane 1 er Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhls damedouble, og så lukker Carsten Mogensen og Mathias Boe ballet lige efter.
Shit happends. Men neste gang!
Du spillede sÃ¥ godt – du er pÃ¥ rette vej til at blive nr 1
Kom igen Anton. En positiv oplevelse at se dig spille. Sikker på at du når langt. Pøj pøj.