Badmintonbladet og Racket Group

Loading

VELKOMMEN

til de knap 500 nye følgere, som er kommet til siden maj 2022 😉

TAK

for at I har taget imod invitationen!🙏🏻


▪️BAGGRUND

Mit første indlæg på Badmintonbladet
blev skrevet på den franske trope- og vulkanø Reunion under et badminton- og venskabsbesøg og offentliggjort den 9. april 2015.

Siden november 2019 har jeg været indehaver af (og eneste medarbejder på) BadmintonBladet.

BB er et uafhængigt medie på 6 platforme – Web, Facebook, Twitter, Instagram, LinkedIn og Youtube.

…..og ikke mindst så ofte som muligt tilstede ude i de danske haller (- af og til også i udlandet).

Dér hvor badminton virkelig skal opleves, i alle dimensioner og med alle sanser!

Min baggrund er 50 års leg med denne sport, opvokset i en badmintonfamilie, og gennem årene medlem af 7 klubber – Kolding, Viby, BK Smash, Mulhouse i Frankrig, Næstved, Værløse, Vordingborg.

I løbet af de mange år har jeg været bestyrelsesmedlem, ungdoms- og seniortræner – én gang i Frankrig, senior- og ungdomsformand, foruden medstifter af ungdomstræningsfællesskabet Team Storstrøm, opstartet i august 2016 med planlagt ophør i denne sommer 2022.


▪️FORMÅL

Badmintonbladets formål er at være stedet for de små og store, udkant og centrum, bredde og elite, ind- og udland, det personlige og det sjove, informative og kritiske…..

Badmintonbladet er mit personlige perspektiv på badminton, ofte med udgangspunkt i det nære – livet i en lille klub, krydret med andres historier og holdninger.

Siden min overtagelse har Badmintonbladet været uden reklamer, trods over 100 henvendelser, især fra bettingfirmaer, der aldrig vil få en plads i dette univers.

▪️SAMARBEJDSAFTALE

Badmintonbladet har fornylig indgået et samarbejde med Racket Group, der blandt mange mærker også fører det danske Forza og taiwanesiske Victor.

I stedet for reklame i “ren form” vil jeg forsøge at indlejre de nævnte mærker i relevante og forhåbentligt interessante historier, i fotos eller videoer, således at reklamen ikke står alene og fylder det hele.

Min gevinst ved samarbejdet vil primært blive kanaliseret videre til unge spillere i mit lokalområde.


IGEN…..VELKOMMEN

til Badmintonbladet.dk!

Du er med til at “Make Badminton Great Again”


FYI

Jeg checker ethvert like, I giver, og så vidt muligt også alle kommentarer!

De er min energikilde 🙏🏻

Badmintonbladet / Per Damkjær Juhl

Læs også

World Tour Finals • 11.-15.december • Kampoversigt • TV2 Sport er klar!❤️🙏🏻⭐️🇩🇰

WTF begynder natten mellem tirsdag og onsdag. TV2 Sport er selvfølgelig med LIVE fra første …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.