Paw Eriksen og Mads Thøgersen fuldender flot weekend

Loading

Paw Eriksen og Mads Thøgersen fuldendte en rigtig flot weekend med en tæt sejr i tre sæt i finalen over de første seedede franskmænd.

Det var Rasmus Espersen og Sebastian Grønbjergs banemænd, som Paw Eriksen og Mads Thøgersen skulle overmande, hvis titlen skulle i hus. Desværre startede det virkelig skidt, hvor danskerne ikke fik et ben til jorden.

– Vi var ikke helt klar på deres type af spil, og vi havde svært ved at få brugt hele banen. Herefter aftaler vi, da vi er meget bagud, at vi blev nødt til at prøve nogle forskellige ting af. Og det endte ud i et positivt resultat i andet og tredje sæt, skriver Mads Thøgersen og Paw Eriksen til BadmintonBladet.

Hjælp fra ‘Coach Lundgaard’
Herefter blev det en lang og sej kamp for de to unge danskere, der godt kunne mærke de mange kampe undervejs i turneringen.

– Det var en hård kamp. Vi havde mange kampe i benene, og det kunne godt mærkes. Vi er bagud stort se hele kampen, men får alligevel vendt spillet til vores fordel, fordi vi får fundet løsninger på deres flade spil.

Efter at have vendt spillet i andet sæt, så ventede et tredje sæt, hvor danskerne flere gange måtte grave dybt.

– Vi var bagud 18-14 og 19-16 i tredje sæt, og der formår vi at holde hovedet koldt og spille efter ‘Coach Daniel Lundgaard’ og vores gameplan. Det var en fed sejr for os, afslutter Mads Thøgersen og Paw Eriksen.

Læs også

Dette ungdomslandshold skal genvinde EM-trofæet i Frankrig

Det danske ungdomslandshold i badminton har revanche til gode, når de i begyndelsen af april …

3 Kommentarer

  1. Super sejt tillykke Paw og Thøger 🏸

  2. Flot I to 😉💪💪🏸✨Tillykke

  3. Stort tillykke med en flot sejr i en stærkt besat turnering.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.