Grundspillet i Badmintonligaen blev for Greve Strand Badmintonklubs vedkommende rundet af med et opgør mod AB Aarhus.
Før aftenens ligakamp lå Greve som nummer seks og AB Aarhus nummer fire i Badmintonligaen. Der var overvejende sandsynlighed for, at begge hold vil fastholde deres placeringer, og sådan blev det.
Første kamprunde var den mest jævnbyrdige. AB Aarhus’ stærke, engelske mixeddouble Pugh/Lane blev budt godt op til dans af altid stabile Mikkel Delbo i følgeskab med Isabella Nielsen. I en tresætter gik AB’erne af med sejren.
I herredouble overraskede Kasper Antonsen og Philip Seerup i tirsdags positivt mod Vendsyssel. AB Aarhus-duoen gjorde det atter flot; denne aften mod Mathias Christiansen og David Daugaard. Men da først Greve-drengene havde fået gang i benene var de ganske overlegne i andet og tredje sæt.
Derpå stod der Greve på de næste tre sejre i to sæt: Michelle Skødstrup slog Trine Villadsen, søstrene Søby slog Hansen/Furbo, mens Dey Subhankar afværgede angrebene fra David Kim Kristensen.
Kampen var nu afgjort med en 4-1 føring til Greve. Anders Antonsen pyntede på det resultat for århusianerne mod Kim Bruun, således at Greve tog en 4-2 gevinst. Se alle resultater fra Badmintonligakampen mellem Greve Strand Badmintonklub og AB Aarhus