Cookie-gate undgår gentagelse – sponsorproblem løst

Loading

De færreste har nok glemt småkage-sagen, der rullede afsted for åbne medie-tæpper i forsommeren. Danmark måtte sende et svækket Sudirman Cup til Kina, og stridspunktet i sponsorfighten blev ikke løst på det tidspunkt.

Problemet var, at Badminton Danmark lavede en aftale med firmaet bag Danisa Butter Cookies, og de fem spillere (Christinna Pedersen, Kamilla Juhl, Joachim Fischer, Mathias Boe og Carsten Mogensen) havde lavet personlige sponsoraftaler med konkurrenten Kjeldsen Butter Cookies.

Løsning i sigte
Konflikten blev bilagt efter Sudirman Cup, hvor Danmark højst overraskende var tæt på at spille sig i semifinalerne. Udfordringen med, at Kjeldsen-landsholdsspillerne skulle spille med badmintonforbundets sponsor på tøjet, blev dog ikke løst. Formand René Toft antydede dog en løsning.

– Danisa er på banen som sponsor for os i fremtiden. De har mange produkter, og de var også ved at byde ind med noget andet før Sudirman Cup, men der var det for sent, sagde René Toft.

Kopiko er løsningen
Ejeren af Danisa hedder Mayora og er et stort, børsnoteret indonesisk konglomerat. Mayora sponsorer blandt andet en malaysisk badminton-holdturnering – Kopiko Purple League. Kopiko er et stort slikvaremærke i Asien – det er bolcher og karameller med kaffesmag. Og det bliver netop Kopiko, der løser den gordiske knude.

Det danske landshold vil således eksponere begge mærker – Danisa og Kopiko – på deres spillertrøjer dog således, at man enten spiller med Danisa eller Kopiko mærket på sin trøje, skrev Badminton Danmark på deres hjemmeside under Denmark Open.

Dermed slipper Kjeldsen-spillerne ud af kattepinen, da de kan stille op med Kopiko på trøjen, i stedet for sponsorens største rival. Aftalen gælder for alle landsholdets optrædener til og med Sudirman Cup i 2017.

Læs også

Nyeste artikler om badminton-konflikten (opd. 26. april)

Der er meget opmærksom omkring badminton-konflikten netop nu. Vi samler de nyeste artikler om emnet …

3 Kommentarer

  1. Fik man nogensinde frem hvor mange penge de to sponsoratet lød på??