I næste uge starter den traditionsrige badmintonturnering All England i Birmingham.
Danskernes foretrukne badmintonarena til alle tider!
Ved finalerne ved Swiss Open i søndags sejrede danskerne i 2 af de tre 3 finaler, hvori de deltog. Mixen med Bøje og “Færgen” tabte i 2 sæt. Viktor Axelsen vandt sin tredje titel i 2021 overlegent i 2 sæt, og herredoublen med Skaarup Rasmussen/ Astrup vandt i 2 sæt over tyskerne og fik dermed en form for comeback efter mere end et års ørkenvandring med dårlige resultater.
Kina, Korea, Taiwan og Hong Kong deltager ikke ved All England.
Men det gør Malaysia, Thailand, Frankrig, Brasilien, Spanien, Indonesien, Tyskland, England, Skotland, Indien, Holland, Sverige, Estland, Bulgarien, Egypten, Canada, Israel, Wales, Tyrkiet, Schweiz, Irland og ikke mindst Japan og dermed får vi igen verdens no 1 at se – Kento Momota.
TV2 Sport er med hele vejen. Det er jeg nok også, hjemmefra. Havde vi ikke været isoleret, var jeg sandsynligvis rejst derover for at følge begivenhederne på nærmeste hold og skrive lange indlæg om spillet på banerne, men især alt det udenom.
Der er altid masser af gode historier på gangene og tribunerne, i presselokalet, i køen til maden – overalt hvor der er mennesker at falde i snak med. Det er så nemt ved de her store turneringer, hvor alle er glade…..fordi de ser badminton!
Det må vente til 2022.
2009
Men jeg var der i 2009. Ved All England. Med på denne 3 dages tur var min far, der aldrig før havde siddet i et fly eller været tilskuer til en turnering i dette format. Begge dele tog han nu ganske afslappet, ja faktisk helt uberørt. Cool mand.
I Birmingham hilste vi på niece/barnebarn Line Damkjær Kruse, der var med i damedouble, men desværre havde tabt i første runde med Mie Skjøtt-Kristensen til de bundseedede. En kamp vi ikke nåede at se.
Jeg husker forøvrigt ingen af de mange kampe, vi så, selvom der var mange danskere med på banerne.
Wikipedia:
https://da.wikipedia.org/wiki/All_England_2009
Turen hjem tidlig lørdag aften med Ryanair foretog vi sammen alle tre.
Vi endte hjemme i barndomshjemmet i Kolding sent lørdag aften, hvor vi underholdt mor/hustru/bedstemor og min søster med oplevelserne fra Birmingham ved spisebordet i det gamle køkken.
Den historie min far bedst og klarest kunne huske var den, hvor vi købte ret så krydret, indisk fastfood på vej hjem gående til hotellet. Han skulle nemlig betale, også for de to øl jeg yderligere bad om, og det med at bruge penge, har aldrig været hans spidskompetence 😂
Per Damkjær Juhl
Badmintonbladet.dk