Daugaard: Vi er klar til at give den 100 procent

Loading

Det bliver årets fjerde, internationale finale for herredoublen Mathias Christiansen og David Daugaard, når de går på banen i Glasgow søndag. De har vundet de foregående tre finaler.

Overbevisende semi
Lørdagens semifinale var mod englænderne Matthew Nottingham og Harley Towler. Gentofteduoen vandt i sikker stil med 21-15 21-14.

– Vi spillede en god kamp idag med god disciplin. Vi har et lille udfald i starten af andet sæt, men spiller os op i anden halvdel. Vi kommer længere frem på banen og får god variation fra baglinjen, fortalte David Daugaard til Badmintonbladet.dk.

Nyt niveau
I årets tidligere finaler i Kroatien, Grækenland og Belgien sluttede de øverst på podiet, men niveauet på turneringerne var Series og Challenge. Denne gang er det en Grand Prix-turnering, som giver flere point til verdensranglisten, hvor Mathias og David pt ligger nummer 67.

Stærke tyskere
Finalemodstanderne Andreas Heinz og Raphael Beck (4), Tyskland, ligger 12 pladser højere placeret, som nummer 55. Og det er solidt par, erkender David Daugaard.

– Vi møder tyskerne imorgen, som har spillet rigtig godt. De er stærke, men vi er klar til at give den 100 procent og glæder os igen til at gå på banen imorgen.

Finalerne livestreames af Badminton Europe. Se alle resultater fra Scottish Open 2014.

Læs også

Christiansen og Pedersen taber til olympisk mester

Mathias Christiansen og Christinna Pedersen taber i anden runde ved Indonesia Masters. Christiansen og Pedersen …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.