Denmark Open 2017-2021. Farvel til Odense Idrætshal!

Loading

Et farvel til Odense Idrætshal på Israels Plads, netop som letbanen dertil – og forbi – endelig er færdig – og et goddag til Jyske Bank Arenaen.

•••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••🇩🇰..

Bo Jensen, Badminton Danmark:

https://badminton.dk/2021/10/25/badminton-danmarks-direktoer-jeg-er-super-glad-for-det-punktum-vi-saetter-i-idraetshallen/

•••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••🇩🇰..

Jeg nåede at komme de sidste 5 år i idrætshallen.

2017
……var mit første Denmark Open som akkrediteret for Badmintonbladet.dk. Min debut som akkrediteret i det hele taget. En ny verden åbnede sig.

2018
……vovede jeg mig for første gang ned på pressepladserne i hallen. Nok nogle af de bedste pladser i hallen. Laugesen var klædt ud som Zorro og TTY var det store trækplaster i forhallen efter sin sejr i damesingle.

2019
……tilbragte jeg det meste af en dag på den røde læsersofa med Erik Kolmos og andres selskab, herunder Oma Gill, i det daværende presserum, meget af tiden med en øl fra Midtfyns Bryghus i hånden. Men fik også besøgt 3 nærliggende haller med ungdomsbadminton, hallerne med parabadminton, snakket, interviewet, skrevet og taget fotos.


2020
……var hallen og gangene meget tomme. Presserummet var flyttet og sofaen (og øllene fra bryghuset) var væk. De fynske frivillige var erstattet af fru Eriksen. Det var Jan Ø Jørgensens afskedsturnering. Okuhara og Marin spillede en fantastisk single finale.

2021
……var DO en af de få internationale badmintonturneringer med tilskuere, hvis ikke den eneste! Jeg nåede kun et par indledende dage, én heraf i Korup til U15BCD stævnet før arbejde og sygdom blandt kolleger forhindrede flere gode oplevelser.

•••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••🇩🇰..

Tak for 5 gode år.

De har været meget begivenhedsrige. På mange måder. I løbet af årene har jeg gået meget rundt og fundet mine “steder”, fundet en hjemlighed og tryghed.

Nu er det tid til at mødes et nyt sted og starte på en frisk.

Badmintonbladet.dk / Per Damkjær Juhl

Læs også

Indkaldt som reserve….en slidt amatørspillers bekendelser

Det var en helt almindelig holdkamp på en typisk efterårsaften aften i Sakskøbing. I sportscenterets …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.