Uber Cup, navngivet efter legenden Betty Uber, starter i morgen søndag, og det danske kvindelandshold starter ud med at møde Spanien.
Det danske kvindelandshold har primært sin styrke i damedouble hvor Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen fører an. Der er også brug for masser af erfaring da man ud over Spanien skal møde Malaysia og Kina i gruppespillet, og kun to hold går videre til kvartfinalerne.
– Vi har fået en svær lodtrækning. Hvis vi skal slå Kina, skal vi lade være med at gøre det i gruppen, men først senere i turneringen. Det bliver meget, meget svært. Der vil være tre hold, som vil komme til at kæmpe om andenpladsen, som jeg ser det, og der får vi svære kampe mod Malaysia og Spanien, siger Lars Uhre til badminton.dk
Til Uber Cup spilles der fem kampe, tre damesingler og to damedoubler, hvor det blandt andet gerne skulle være de danske piger bredde der kan give en kvartfinaleplads.
Til Uber Cup er følgende udtaget:
Line Kjærsfeldt
Anna-Thea Madsen
Natalia Koch Rohde
Mette Poulsen
Mia Blichfeldt
Christinna Pedersen
Kamilla Rytter Juhl
Sara Thygesen
Maiken Fruergaard
Når Spanien forhåbentlig er besejret søndag skal det danske kvindelandshold spille først mod Malaysia (tirsdag), inden Kina venter onsdag.