Det er uger som denne, der er sjove!

Loading

Mandag 
Træning på seniorholdet. Mest engelsk double. 60 minutter.  

Tirsdag.
45 min træning af motionister/Flexi fjer spillere. Reserve i første runde. 

Onsdag.
Træning på seniorholdet. Mest slagtræning, 60 minutter, styret af Hybel fra Slagelse. Tak!

Torsdag.
Spil med de psykisk syge på arbejdet. Mest for sjov (og lidt bearbejdning af social angst) 45 minutter.

Fredag.
Holdleder (og far til 3 spillere) Steffen offentliggør kl 12.44 holdopstillingen til danmarksseriekampen på udebane i Hillerød, og dermed begynder en spænding i min krop, som jeg senere på dagen forsøger at nedtone i selskab med kæresten og et par øl. 

Lørdag.
3 hjemmekampe i vores egen hal, og DS-kamp i Hillerød kl 17.00, med en stor gruppe ledsagende forældre, kærester, en skadet spiller, en spiller fra VBK2-kampen tidligere og en kortvarigt hjemvendt spiller fra efterskole.

Efter kampen giver Steffen en opsamling af dagens kampe, og opfordrer til, at vi fremover kommer til træning og lader mobilen forblive i tasken under træning, og vi stemmer om dagens spiller. Det bliver Mathias.

                                            ◾️                              
 

“En god træning kræver en fuld hal!

En god træning kræver, at man kommer til tiden, ja helst, lidt før og “bare” går på banen og slår og leger lidt. 

En god træning kræver, at de bedste går forrest!

En god træning kræver, at man gør, hvad der bliver sagt!

En god træning kræver, at man yder det, man nu er i stand til. 

En god træning kræver, at man lader mobilen være i tasken under hele træningen og møder den andens blik, smiler og sam-taler” *⤵️

                                            ◾️                              
 

Vi er to biler, der kører forbi Burger King på vejen hjem. 


Humøret er højt  trods 3-10 nederlag. Det er jo en gave at tilbringe en dag med badminton i selskab med gode mennesker. 

Mennesker jeg har kendt i mange år, nogle lidt færre. 

Nogle tæt på. Nogle lidt længere ude. Nogle er spillere. Nogle er forældre. 

Men på en dag som i dag er vi sammen om noget i 4-5 timer. Vi i min bil lidt flere timer. Vi snakker og griner. Analyserer og dissekerer. Glædes og ærgres. Spiller sammen. Går i bad sammen. Spiser kolde burgere og drikker dåsesodavand sammen på Burger King, før vi kører de 120 km hjem til Sydsjælland.

Hjemme i Det Hvide Hus genser jeg min snart 18 årige søn, der har været i Rom, og imens vi omkring midnatstid snakker en times tid, drikker jeg en tiltrængt øl og begynder, lidt i mit hoved at opsummere dagen og forme ordene.

                                            ◾️                              
 

VBK2 vandt hjemne 8-2 over Sakskøbing. Hvordan det gik VBK3 og VBK4 ved jeg ikke. 

VBK1 tabte 3-10 i Hillerød. 7 spillere mellem 15 (debutant og min mixmakker…..i dag uden de normalt voldsomme nerver og stålben og -handske) og 22 år, en midt i 30’erne, Bo midt i…..eller sidst i 40’erne, kommende direkte med fly fra New York, og undertegnede på 58. 

Et holdfællesskab. På tværs af alder. Køn. Beskæftigelse. Social økonomisk status. Baggrund. Politisk tilholdssted. Og mange andre parametre. Men et fællesskab på tværs af forskellighed. 

Og jeg elsker det!  Fællesskabet og forskelligheden. 

Det bliver jeg aldrig træt af. Selv ikke efter mere end 40 år i gamet med holdkampe. Hver gang tilføjer noget nyt. 

Tak! 


Badmintonbladet 🙏🏻❤️🇩🇰🏆 Per Damkjær Juhl

                                            ◾️                              
 

*⤴️⤵️

Læs også

“At bruge energi, giver energi!”

Tilbage i Den Store Hal med beboerne fra botilbuddet. Længe siden jeg sidst var med …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.